//Restaurant, Takeaway

Den italienske drøm i Åbyhøj: Delizioso har fået pizza-brændeovnen over dem alle

Så kom den. Endelig. Efter seks måneders ventetid, og en stor sum penge, står den røde pizzaovn på sin plads. Den fylder en del. Det er umuligt ikke at få øje på den. Farven er som en rød Ferrari. Men her er træbrænde kombineret med moderne teknologi, i form af computerstyring og ekstra gasbrændere, så temperaturen i ovnen altid er ens.

Nicola Cipullo, som ejer Delizioso, er uden tvivl det mest passionerede menneske, jeg kender, når det gælder italienske pizzaer og mad. Han er uden for kategori. Hvor herligt med sådanne mennesker som i den grad brænder igennem. Det tog 6 måneder at lave og indkøre ovnen, og han viste mig, hvordan han laver de “nye” pizzaer.

Pizzabageren fra Napoli er en glad mand

Delizioso åbner den nye restaurant klokken 16.00 i morgen, tirsdag den 23. januar. Det var egentlig meningen, at den først skulle åbne onsdag, men italieneren kunne ikke vente længere. Begge butikker har været lukket i Åbyhøj, da indkøringen og flytningen skulle på plads. Delizioso i Åbyhøj har to forretninger. En på Silkeborgvej 257, den lille og den ældste, og en på Silkeborgvej 243, som er den nyeste og største forretning.

Den lille forretning vil i fremtiden fungere som lager, mens det er den nye, hvor restauranten og den brændefyret pizzaovn vil være. Der er 16 til 18 sidderpladser i den nye restaurant.

Den ægte pizza fra Napoli

Brænde kan noget. Udover at give varme, så giver den smag i maden. Jeg smagte tre forskellige pizzaer, og hold kaje, hvor var de gode. Ingen tvivl om, at de her bunde sætter nye standarder for, hvordan en pizza i Aarhus skal bages. Det, som gør, at pizzaerne bliver ens her, er, at de roterer i ovnen og får en præcis temperatur. De kommer tæt på gløderne fra træet, men kun lige så tæt, at de får den rigtige farve – og smag.

Frisk hjemmelavet pasta

Det nye og større køkken gør, at der kan komme flere retter på menukortet. Hele menukortet kan laves som takeaway. Her huserer en anden italiener, som står for den hjemmelavede pasta. Vi smagte lidt af den, og den slår alt, hvad jeg indtil nu har smagt i Aarhus.

Sympatiske priser

Investeringen i den nye brændeovn er stor. Den har kostet kassen, og ombygningen ligeså. Så umiddelbart skulle man tro, at pizzaerne og pastaen vil stige i pris. Men det er ikke tilfældet. Prisen på en pizza starter ved 75 kroner op til 105 kroner for den dyreste. En pasta hovedret koster mellem 75 og 95 kroner. Alt i alt gode priser, når man tager med, at stort set alle råvarerne kommer fra Italien. Åbyhøj havde i tidernes morgen en af landets bedste restauranter, Gl. Åbyhøj. Nu er den lille by igen kommet på landkortet med de bedste italienske pizzaer, der kan drives op i miles omkreds.

 

Se billederne af ovnen og maden her:

 

Delizioso

Silkeborgvej 243
8230 Åbyhøj
Telefon: +45 86 26 36 50
Website:

 

Restaurant Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet