Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den nye pizza-bar – PIZZA by WH – menukortet består af blot 4 pizzaer

Af anders@sommersangdigital.dk

Tivoli Friheden og Wassim Hallal har indgået en alliance, der drejer sig om at tilføre nye quick-food mad-oplevelser i topklasse til parkens gæster – i første omgang til Fed Fredag og til Jul i Friheden.  Kvaliteten bliver høj – kapaciteten stor og så drejer det sig i øvrigt om en nyfortolkning af noget, vi alle kender og har en holdning til – Pizza – men altså nu a la Wassim.

Den nye pizza-bar – PIZZA by WH – er opført ved siden af Friluftsscenen og menukortet består af blot 4 pizzaer: Vegetar, Teriyaki, Serrano & Salami – som rækkes over disken hele og friskbagte – sliced, og klar til at blive delt i gode venners selskab. Kun de bedste råvarer anvendes, og hvor det er muligt er der valgt økologiske produkter. Selv pizzabakken er specialdesignet, FSC-certiceret og fremstillet af genbrugspap.

Store froventninger

Tivoli Frihedens direktør Henrik Ragborg Olesen har store forventninger til det nye samarbejde: ”Vi har i flere år mærket efterspørgsel efter quick-food i en høj kvalitet og hurtig levering og stor kapacitet. Det koncept som vi samarbejder med Wassim Hallal om opfylder til fulde vore ambitioner, og vi er spændt på publikums reaktion”. Gourmet-Kok Wassim Hallal ser quick-food som en naturlig udvikling af hans voksende forretningsimperium: ”Jeg er jo bedst kendt for mit arbejde på Frederikshøj, men har ambitioner om at bevise, at også quickfood kan leveres i høj kvalitet til mange mennesker og til en overkommelig pris.  Det glæder jeg mig til at præsentere for Frihedens gæster”

Ginbar sammen med svingende musik 

Med inspiration fra de store europæiske metropoler har Tivoli Friheden spottet et unikt koncept, som nu forsøges genskabt til 10 udvalgte Fed Fredagskoncerter. Det handler om at mixe et barpersonale med et hold musikere i et totalteater, hvor alle på scenen i princippet er både musikere, sangere, entertainere og bartendere på én og samme gang. Musikken er alle de klassiske og svingende hits, som skaber en feel-good-stemning både på scenen og blandt publikum. Drinkskortet er begrænset til kun én drink: Den klassiske Gin & Tonic som serveres i store runde glas med is og lime og endda til en publikumsvenlig intropris på blot kr. 60,-

Gin-baren rykker ind på en særlig mobil-scene, og skal sørge for at skabe god stemning i den sidste times tid (ca. 19.00- 20.00) frem til hovedkoncerten starter på den store Friluftsscene ca. kl. 20.00. Når aftenens hovedkoncert er overstået, står Gin-Bar-holdet klar til at den gi´ den gas til det populære afterparty i Hermans Foyer.

Vegetar, Teriyaki, Serrano & Salami – som rækkes over disken hele og friskbagte – sliced,

Del artikel

Andre læser også