Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ebeltoft: Historier om besættelsen rykker ind på Maltfabrikken

Af anders@sommersangdigital.dk
Befrielsen, Torvet i Ebeltoft): I dagene efter den 4. maj 1945 fejrede
Befrielsen, Torvet i Ebeltoft): I dagene efter den 4. maj 1945 fejrede

I år er det som bekendt 75 år siden, at Danmark blev befriet efter fem år i Nazi-Tysklands jerngreb.

 


På Museum Østjylland i Grenaa viser udstillingen Under Krigen – Besættelsestiden på Djursland, hvordan djurslændingene levede med tyskernes tilstedeværelse, restriktioner, rationering, mørklægning og den eskalerende modstand.

 

Torsdag 19. november flytter fortællingen for en stund fra Grenaa til Ebeltoft, når udstillingens tilrettelæggere besøger BMA/Maltfabrikken, hvor de byder på et spændende foredrag.


Booking af billet på museumoj.dk nødvendig af hensyn til covid19-restriktioner.

 

 

Foredrag: En aften i besættelsestiden på Djursland, torsdag 19. november 2020 kl. 19 – 21, Maltfabrikken, Maltvej 8 i Ebeltoft.
Billet 50 kr. inkl. kaffe og snack. Købes på museumoj.dk under ”Kalender”. 

 

Ligesom resten af landet vågnede Djursland 9. april 1940 til den dystre melding om, at tyskerne i de tidlige morgentimer havde besat Danmark. Regeringen manede til ro og orden, som skulle opretholdes rundt omkring i de små byer.

 


Alligevel blev beskeden ikke vel modtaget alle steder. En købmand i Ebeltoft valgte på dagen for besættelsen at flage på halvt i sorg over tyskernes indtrængen i landet. 

 

”Det var en stille, diskret modstand, som købmand Stabel i Adelgade udviste den morgen. Men han fik snart besøg af borgmester Holm, som bad ham tage flaget ned. Tyskerne kom nemlig til Ebeltoft allerede på besættelsens første dag og opførte en lyttepost på Skelhøje, ” fortæller museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning, som er en af tilrettelæggerne bag udstillingen. 

 

Modstand på hele Djursland

De første krigsår forløb mange steder på Djursland ret begivenhedsløst. Varemangel, rationering og mørklægning var en del af hverdagen, og tyskernes tilstedeværelse var i de første krigsår mest markant i de større byer Ebeltoft og Grenaa.

 


Efterhånden som tyskernes krigslykke vendte, og den danske modstand blev organiseret, blev besættelsen også tydelig i de små landsbyer rundt omkring. Her opstod der mange steder modstandsgrupper. 

 

Ebeltoft: Historier om besættelsen rykker ind på Maltfabrikken
Modstandsfolk ved befrielsen): Dagene efter den 4. maj var præget af jubel og fejring af befrielsen, og her var Djursland ingen undtagelse. Her ses modstandsfolk ved befrielsen i Ebeltoft. Hør foredrag om besættelse og befrielse på Djursland, når der er foredrag på BMA/Maltfabrikken. Fotokilde: Ebeltoft Byhistorisk Arkiv, fotograf Poul Hvitved

 

”Fra 1943 blev modstandsbevægelsen i Danmark organiseret fra England, og hurtigt opstod der grupper i selv de små landsbyer på Djursland for eksempel ved Vistoft, Tved og Grønfeld. Modstandsgrupperne arbejdede ofte sammen blandt andet om det vigtige modtagearbejde, hvor engelske fly i nattens mørke smed våbencontainere og sprængstof ned over de øde områder. Her var det vigtigt, at grupperne stod klar til hurtigt at gemme godset af vejen, ” fortæller udstillingens anden tilrettelægger, museumsinspektør Tina Bjerregaard.

 

Den lokale vinkel på krigen

Foredraget handler – ligesom den aktuelle særudstilling – om hele Djursland, men de lokale fortællinger fra Ebeltoft og omegn vil der selvfølgelig blive særligt fokus på denne aften. Foredragsholderne lover, at foredraget blandt andet kommer en tur til Mols, Ebeltoft og Hornslet.


Der serveres kaffe og corona-venlige snacks. 

 

Ebeltoft: Historier om besættelsen rykker ind på Maltfabrikken
Befrielsen, Torvet i Ebeltoft): I dagene efter den 4. maj 1945 fejrede
danskerne friheden. På Djursland blev især den 13. maj en særlig festdag. Her kunne området
fejre ankomsten af de engelske styrker, der blev modtaget som helte.
Fotokilde: Ebeltoft Byhistorisk Arkiv, fotograf Poul Hvitved

 

Del artikel

Andre læser også