//Nyheder

Her elsker du at gå i skole – Det Franske Hjørne har fundet deres egen niche

Vi kender det. Vi skal samles om at lave mad. Enten med familien, vennerne eller noget firma-halløj med kollegerne. Der er altid en eller flere kloge-Åger, som ved en hulens masse om mad, og som tager al opmærksomheden. Eller endnu værre, en underviser, eller konsulent som skal vise, hvor meget han/hun ved, og ofte taler hen over hovedet på os. Alt for meget fælles madlavning og teambuilding ender som en tam oplevelse, på grund af det bliver for anstrengt. Det har Bruno Lecanu fra Det Franske Hjørne gjort noget ved. Han er gået en anden vej og fundet en idé, som virker anderledes, og på kort tid er blev meget populær.

en-raa-og-cool-indretning-hos-det-franske-hjoerne-i-skoedstrup

En utraditionel kokkeskole, med plads til improvisation

Bruno Lecanu er franskmand. Det lægger han ikke skjul på. Men han har boet i Danmark i mange år. Det er netop de franske rødder og det danske sindelag, som har gjort, at Bruno Lecanu har lavet en utraditionel kokkeskole, som er meget anderledes, end den vi typisk kender. Her drejer det sig om, at vi alle skal blive bedre og lære noget, uanset hvilket niveau vi er på. Alle kan være med. Det er på ingen måder avanceret kogekunst, med mindre man da ikke ønsker det. Plottet er, at det skal være sjovt, og det gør, at der bliver plads til kreativiteten. Ikke Bruno Lecanus, men deltagernes.

her-er-god-plads-hos-det-franske-hjoerne-i-skoedstrup

Rammerne er som kulissen i en gammel film

Lokalerne er i en gammel gård. Fed indretning, rustikt uden det bliver for meget. Det er ikke et husmandssted, nok nærmere en proprietærgård vi har med at gøre. Den ligger et stenkast fra Aarhus. Nærmere betegnet Skødstrup – og tæt på Grenåvej. Bruno Lecanu har selv indrettet lokalerne gennem de sidste fire år. Der er plads til 60-70 personer, men da lokalet er opdelt, kan der være helt ned til en 8 – 1o stykker, samtidig med det føles hyggeligt. 20-30 er den helt optimale størrelse. Naturen på gården, og i området tæt på Aarhusbugten, er smuk. Her er mulighederne mange. Hvis man vil lave sin mad over bål eller på terrassen, så gør man det. Der er ikke så mange restriktioner, bare man synes, det er betydningsfuldt, og det bidrager til fællesskabet. Hyggen, omgivelserne og stemningen betyder meget for, om arrangementet bliver vellykket.

det-hyggelige-franske-hjoerne-i-skoedstrup

Opgør med de store egoer

En del kokke har egoer på størrelse med de store filmstjerners i Hollywood. Det er ikke nogen hemmelighed, at kokkeskoler ofte er drevet af nuværende eller forhenværende topkokke. Sådan er det. Men det er ikke nødvendigvis her, man lærer mest. Faktisk er udbyttet mange gange sparsomt. Udover, at man nok får et fyldigt foredrag om, hvor god den pågældende kok eller køkkenchef var. Sådan er det ikke hos Det Franske Hjørne. Tværtimod. Bruno Lecanu har gjort op med den gamle (kokke)skole. Der skal være kreativitet, plads til leg og hyggeligt samvær. Han er mere coach og vejleder end lærer, siger han selv. Bruno Lecanu prøver at få deltagerne til selv være kreative og skabe noget, fremfor at fortælle dem, hvad de skal gøre.

spisekammeret-hos-det-franske-hjoerne-i-skoedstrup

Kun opskrifter – hvis det er strengt nødvendigt

De fleste af os bruger en opskrift. Nogle følger den mere stringent end andre. Selv om jeg er fransk, er det langt fra det klassiske franske køkken, som vi alle kender, vi laver her, fortæller Bruno Lecanu. Tværtimod, vil jeg sige. Det moderne køkken har så meget at byde på, at man ikke behøver smør og fløde for at få det til at smage af noget. Dermed ikke sagt, at de klassiske, franske retter ikke smager godt, for det gør de, og dem kan Bruno Lecanu udenad. Men pointen er mere, at man ikke lægger sig fast på en køkkentradition, men laver sin egen, alt efter hvad der smager godt.

koererne-foran-det-franske-hjoerne-i-skoedstrup

Fællesskab på en ny måde

Der er plads til alle, uanset hvor god man er til madlavning. Alle kan være med. Dermed ikke sagt, at holdets ringeste skal vaske op eller skrælle gulerødder. Formålet er, at give sine gæster nogle gode oplevelser, som de vil huske, men også at være sammen med sine gæster og ikke blive den trælse, bedrevidende og belærende lærer, som vi alle husker, fortæller Bruno Lecanu. Det, at være aktiv i køkkenet, gør, at vi mennesker slapper af på en anden måde. Vi er fælles om et projekt. En opgave. Vi skal med andre ord lave noget spændende sammen. Og det må aldrig blive stressende. Ingen præstationsangst er vigtigt her. Selvfølgelig er der forskel på niveauet blandt deltagerne, men det har nu aldrig voldt de store problemer.

det-franske-hjoerne

Det, behøver, ikke at koste en bondegård

Priserne hos Det Franske Hjørne varierer. Det behøver ikke være dyrt at holde et arrangement her. Priserne er i høj grad op til dig. Råvarerne har klart en afgørende rolle for, hvad det koster. Sådan er det. Det handler meget om pris, når vi taler om mad, men prisen er ikke altid afgørende for, om du får en god oplevelse eller ej.

 

Kvalitet og gode råvarer koster bare mere end masseproducerede råvarer. En plads på kokkeskolen koster fra 700 kroner inklusiv mad og undervisning. Et typisk arrangement tager mellem 5-8 timer. Drikkevarer kan man selv tage med eller købe på stedet til fordelagtige priser.

terrassen-hos-det-franske-hjoerne-i-skoedstrup

Åben kokkeskole

90% af arrangementerne er firmaer, som på den ene eller anden måde bruger lokalerne. Det Franske Hjørne laver også åbne hold, hvor man, som enkeltperson, kan melde sig på. Her kan man få nogle individuelle værktøjer til madlavning, men også møde folk som man ikke kender i forvejen.

 

Det Fransk Hjørne

Holmgaard
Skovlundvej 12
8541 Skødstrup
Telefon: 26 27 90 26
Mail: info@detfranskehjorne.dk

Website:

Dinnerbooking_AarhusUpdate-bannerreklamer_3_930x180

Nyheder Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet