En ægte hverdagsrestaurant: Spiselauget samler familien Aarhus i noget så ukompliceret som et tag selv-bord
På Godsbanen ligger Spiselauget. De er efterhånden blevet kendt for deres gode idéer, nytænkning på flere planer og ikke mindst sympatiske priser.
Et folkekøkken af de moderne og bedre, var ordene, min makker sagde, da vi ankom til Spiselauget på Godsbanen forleden. Jeg synes nu ikke, det virkede mere folkeligt end resten af Aarhus. Men der var fint med gæster. De var på mange måder også forskellige. Noget, som glædede mig, var, at der var flere børnefamilier. Fedt med lidt liv.
Er det et oprør eller opgør med tag selv-bordet?
Maden stod klar på et par borde. Det så visuelt flot ud. Det skal de have, men det store rykind havde heller ikke være der endnu. Da idéen er, at alle skal spise her – også børnefamilierne, så starter “middagen” allerede klokken 17.00. Grunden er, at børnefamilierne spiser tidligere. Det så vi selv med egne øjne. Maden var anrettet, som man ser på et typisk tag selv-bord. Fade, skåle og gryder på bordene var ikke så store. Men det var rigtig fint, da der skete en hyppig udskiftning.
Hvad får man så for de 198 kroner?
Pil selv-rejer med aioli var den ene af forretterne. Det giver sig selv, og kræver ikke yderligere præsentation.
Den anden var rejer med friske, danske asparges. Hvide asparges, dild, sprøde rugbrødscroutoner, rejer og en kærnemælksdressing. Specielt bemærkede jeg, at aspargesene var perfekt dampede. De vandt.
Ellers var der to slags brød. Begge surdejsbrød og hjemmebagte. Et lyst og et mørkt. Smør fra Arla Unika, pesto, røget chilimayo og hummus.
Til dem, som ikke er til rejer, var der falafler med yoghurt og sumak. De smagte fint, dog til den tørre side ifølge min smag. Men de var klart et hit blandt en stor del af gæsterne.
I afdelingen for hovedretter var der kalveskank og gremolata, Hopballe Mølle kyllingebryst med rabarber, syltede agurker og rasp. Kødet var i begge tilfælde mørt og smagte af kød. Kyllingen var juicy og var tilberedt på en måde, så kylling rent faktisk smager af noget. Store stykker bryst. Dagens vinder.
Kalveskanken gjorde det nu også fint. Kokkene havde banket fint med smag i den, og kødets grove struktur gjorde, det faldt fra hinanden. Tilbehøret vælger man jo selv, og man kan mixe det, som man lyster. Dog er de flinke og servicemindede tjenere gode til at vejlede, hvis der er behov for det.
Pleaseren var spaghetti med kødboller, parmesan og urter. Små nye grøntsager med Loke (en småfed håndlavet friskost fra Troldhede Mejeri) og ramsløg. Det var mere end almindelig godt.
Masser af grønt
Der var flere grønne indspark, så som mormorsalat, gulerødder, saltede kerner & estragon, grillet spidskål, ponzu & mynthe, couscous, tomat, oliven, små salater og cruditeer
Ingen glidende tacklinger
Pli og god opførsel er noget af det første, man observerer ved et tag selv-bord. Det modsatte ligeså. Men det var ro, og folk tog det, de skulle have. Griskheden med at skovle store mængde mad over på tallerkenen og så efterfølgende levne, oplevede vi heller ikke.
Ostene var danske og alle fire fra Arla Unika
Det kom bag på mig at se Gammelknas, Rød løber, Den hvide dame og Sirius på et tag selv-bord til 198 kroner. Den havde jeg ikke set komme, da ostene fra Arla Unika er håndlavede og relativt dyre i forhold til de større industri-oste. Det trækker op, at Spiselauget vælger dansk kvalitet frem for kvantitet. Der var hjemmelavet tilbehør til, hvilket var fint nok. Jeg smagte det for nysgerrighedens skyld, men foretrækker at spise osten uden for meget forstyrrende spektakel til.
Til dessert var der også en lækker jordbærdtærte. En rigtig sommerdessert, der satte et godt punktum for et dejligt måltid.
Hjemmelavet koldskål med råsyltede rabarber og kammerjunker (dog ikke hjemmelavet). En helt igennem frisk og god sommerdessert. Den var ikke for sød, og heller ikke lightagtig.
Betonæstetik med synlig coolnesfaktor
Indretningen hos Spiselauget er i en anden stil, end den gamle DSB Godsbanegård var opført i. Rummet er relativt nyt, og arkitekterne har fået lov til at bruge alle deres urbane berliner-streger. Det er lykkedes fint, på nær man måske har nedprioriteret akustikken. Dog bør det nævnes, at der også er mange gæster i rummet. Der er masser af siddepladser, og bordene er i alle størrelse. Der er også 30 siddepladser ude i den lukkede gårdhave.
Uformelt i al sin enkelthed
Stemningen er nede på jorden. Det virker hyggeligt og uformelt. Her er ikke noget snobberi, og heller ikke hipstertjenere, der går i selvsving over at høre sig selv fortælle om en vin. Befriende og nærværende. Jeg er vild med den afslappede facon, som Spiselauget formår at skabe.
Vin og drikkemenu til 100 kroner
Du kan drikke alt det, du vil af bobler, hvidvin, rødvin, øl, hjemmelavede saft, vand, kaffe og te i to timer. Det har jeg faktisk aldrig oplevet til den pris. Vinene var okay. De smagte af vin, og de havde stor bredde og var nemme at have med at gøre.
Det er mig bekendt Aarhus´ laveste pris for en vinmenu – og den var overraskende god til prisen.
Det kan ikke betale sig at vælge andet, med mindre du er den type, som kun drikker to glas vand til din mad.
Vurdering
Til prisen er Spiselauget mere end almindelige gode. Tag selv-bord eller buffet er ikke ord, som lyder ret godt. Og jeg var også mere end normalt skeptisk, da jeg skulle anmelde deres tag selv-bord. Indrømmet. Det var en opgave, som skulle løses, og mine forventninger var ikke høje. At jeg så fik en regulær røvfuld af god mad og vin til en pris, jeg ikke helt fatter, er en kendsgerning. 198 kroner for hjemmelavet mad. Fem retter mad plus kage til kaffen var, hvad jeg spiste plus fire glas vin, lidt saft og kaffe til i alt 298 kroner. Det vil jeg mene, de fleste har råd til.
At der var en 70 til 80 gæster en tirsdag aften i Aarhus bekræfter kun, at Spiselauget med deres tag selv-bord version 2 har formået at trække gæster til. Oplevelsen var overraskende god. Og selv de mest stivnakkede, som mig selv, har svært ved at bevare sin aversion mod tag selv-borde, når maden er hjemmelavet, smager godt, er frisk, visuelt pæn og tilmed er prisvenlig. 2-0 til holdet hos Spiselauget.
Det er ikke sidste gang, jeg spiser fra tag selv-bordet hos Spiselauget. Det er nemt, enkelt og ukompliceret.
