Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endnu en mand anholdt i sag om kopicigaretter

Af anders@sommersangdigital.dk

Særlig Efterforskning Vest fremstiller tirsdag klokken 10.00 i Retten i Aarhus en 39-årig polsk mand, der sigtes for grov indsmugling af mindst 16 millioner kopicigaretter.

 

Den 39-årige mand blev anholdt mandag klokken 14.05 på en adresse i Randers, hvor Særlig Efterforskning Vest lokaliserede ham. Den polske mand var allerede blevet fængslet in absentia, og han har været eftersøgt siden.

 

Han sigtes for overtrædelse af straffeloven ved grov indsmugling af mindst 16 millioner kopicigaretter og herunder et afgiftstab for den danske stat på 15-20 millioner kroner. Kopicigaretterne blev indsmuglet med henblik på videredistribution til et større netværk i Danmark.

 

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre ved dagens grundlovsforhør, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også