Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Debat om familie og ligestilling: Familiepolitisk temadag på Kvindemuseet 

Af anders@sommersangdigital.dk

Den 17. august kl. 15-17 inviterer Kvindemuseet til debat om familie og ligestilling med oplæg v. Foreningen Bedre Barsel, Prof. i økonomi, Nina Smith og Karen Lumholt, familiepolitisk rådgiver og foredragsholder.


Det sker som del af museets Kvindelivsfestival og udstilling om overgange i kvindeliv. 

 

Sted: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C – Byrådssalen

Pris: Alm. entré til museet: 65 kroner
(gratis for medlemmer af KLUB Kvindemsueet og unge u. 18)

Reservér din billet via: kontakt@kvindemuseet.dk
(Billetter kan også købes i døren, hvis arrangementet ikke er udsolgt)


Oplæg:

  • Foreningen Bedre Barsel v. Louise Cathrine Nørmark
  • Nina Smith
  • Karen Lumholt, Familiepolitisk rådgiver og foredragsholder

Moderator:

  • Therese Strand Kudajewski, Sognepræst, Svangreomsorg

 

Debat om familie og ligestilling: Familiepolitisk temadag på Kvindemuseet 

 

Bedre Barsel

Projektet Bedre Barsel blev søsat i december 2016 på baggrund af en tese om, at mange kvinder mistrives under deres barsel. Projektets undersøgelser viser tydeligt at, det at blive mor er en livsomvæltning. Moderskabet involverer nye følelsesmæssige oplevelser og stiller nogle andre krav til kvinder, end dem de har været vant til. 

 

Kvindernes oplevelser i overgangen til moderskabet udspiller sig under barselsorloven, som også bliver en slags parallelverden og alt det modsatte af, hvad de hidtil har praktiseret gennem livet. Denne parallelverden resulterer for nogen i en følelse af at være isoleret fra omverdenen, og det kommer til udtryk som ensomhed og kedsomhed. Nogle af kvinderne stiller spørgsmålstegn ved det normative i, at kvinder forventes at finde glæde i at være på barsel, da de ikke selv trives i det.

 

Samtidig med at kvinderne skal forholde sig til deres nye jeg, så føler de sig iagttaget og vurderet i deres position som kvinde og moder. Dette sker blandt andet i mødet med andre mennesker, som pludselig har forventninger og formaninger på kvindernes vegne. Kvinderne oplever, at de bliver mødt af traditionelle forståelser og stereotype forventninger til hvordan de skal agere mødre.

 

Nina Smith, professor i økonomi:

”Tidens tema for børnefamilier er stress, mangel på tid og måske ligefrem hverdagslivets trædemølle. Sådan var det nu faktisk også lige præcis for 30-40 år siden, da jeg var småbørnsforældre. Dengang havde vi ikke nær så lange barselsordninger, som vi har i dag. Og går vi tilbage til vores bedstemødre eller oldemødre, som næppe kendte ordet barselsorlov, var de måske i virkeligheden også ret ophængte, selvom de ikke gav interviews eller skrev kronikker. Livet er blevet langt mere kompliceret og stressende – af så mange grunde. Og det giver os stress. For mange forældre er svaret, nærmest på rygmarv, at vi skal have mere tid derhjemme og endnu længere barsel. Men gad vide om det er den reelle løsning på hverdagslivets udfordringer? Hvis vi vælger den løsning, kan vi i hvert fald være sikre, at det bliver endnu vanskeligere at fastholde den velfærdsmodel, vi har opbygget, med kollektivt betalte varme hænder og omsorg til de svageste. Og hvis det kun er kvinderne, der tager en endnu længere barselsorlov, kan vi godt regne med, at ligestillingen mellem kønnene tager endnu et skridt tilbage. Vi skal have mere barsel til Far! Men vi skal måske også en gang imellem spørge os selv, hvad det egentlig er vi fylder vores liv med? Hvad det er, der gør os stressede? Har vi måske fyldt vores liv op med nye selvpålagte byrder og krav, som tidligere generationer slet ikke havde fantasi til. Hvor mange minutter om dagen går på nettet, med sociale medier, fjernsyn mv.? Arbejdstiden har faktisk aldrig været kortere end i dag!

 

Mit gæt er, at hvis vi fortsætter som nu, så er arbejdstiden om 20 år endnu kortere, og børnefamilierne til den tid endnu mere stressede. Sagt lidt provokerende: Måske er noget af løsningen simpelthen at lære at leve godt med travlheden, lære at leve med lavere standarder for egne og børnenes aktiviteter osv.? Eller frit citeret fra Svend Brinkmann: lære begrænsningens kunst og gå glip af nogle af de mange muligheder, som nutidens mennesker har?”   

 

 

Karen Lumholt, familiepolitisk rådgiver og foredragsholder

Karen Lumholt har siden 1998 været en del af den familiepolitiske debat i Danmark. Mere end 200 interviews, kronikker og debatter om emnet vidner om dette. Karen har skrevet to bøger om emnet, været familierådgiver, brevkasseredaktør og var i 2014 med til at stifte Familiepolitisk Netværk. Siden er det på mange måder lykkedes at få familiepolitikken på mediedagsordenen i Danmark.

 

Karen Lumholts fokus er den måde, vi indretter hverdags- og samfundslivet på. Hensynet til det helt lille barns grundlæggende behov for nære og empatiske relationer i hverdagen (forældre, bedsteforældre, søskende, naboer, familie-venner, nærsamfund) er blevet overset igennem de seneste årtier.

 

Institutionaliseringsgraden i Danmark er den største i verden. Begge forældre har haft arbejdsmarkedet som vigtigste identitetsgiver og maksimalt arbejdsudbud har været det politiske hovedmål.

 

I samme periode har institutionerne været presset i retning af kvantitet frem for kvalitet og administration og styring frem for pædagogik. Stik imod hvad mange tror, er de helt små børns følelsesmæssige og sproglige udvikling i stigende grad forsømt. Små børn udvikler fx ikke sprog af at tale med andre 1-2årige, men ved samvær med nære, empatiske voksne, der med sproget som en naturlig del viser dem verden. Mange forældre ved udmærket godt at den er gal og lider under krydspres, stress og dårlig samvittighed.

 

Det handler om politik og samfundsøkonomi – men også om den måde vi prioriterer i hverdagen.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også