Halloween i Friheden
//Livemusik og koncerter

Fed Fredag 2018: Tivoli Friheden afslører fire nye navne til sommerens program

Tivoli Friheden kan nu tilføje yderligere fire store stjerner til et i forvejen stjernespækket 2018 for Fed Fredag. Poul Krebs, Mads Langer, Sivas og Hugo Helmig bliver nemlig en del af det hold, der skal fylde Tivoli Friheden med hits under den danske sol og de smukke gamle bøgetræer til sommer.

 

Poul Krebs, Mads Langer, Sivas og Hugo Helmig bliver således en del af et program, der indtil nu tæller Magtens Korridorer, Alex Vargas, L.O.C., Carpark North, Saveus, Burhan G, Scarlet Pleasure, Joey Moe, Stine Bramsen, Christopher, Johnny Madsen og Danser med drenge. Det betyder, at 16 ud af de 21 navne er på plads til sommerens store Fed Fredag-koncerter.

 

Da Tivoli Friheden tændte for musikken til Fed Fredag i 2017, slog de deres egen rekord, da hele 155.000 unge og ældre dansede og sang med på de hits, Tivoli Friheden præsenterede. Det er nemlig 25.000 flere end i 2016, hvor 130.000 var forbi parken til koncert.

 

Både tradition og fornyelse

”Hvert år forsøger vi at sammensætte et program, der favner bredt. Det skal være et program, der både er tro mod traditionen, men som også byder det unge og nye velkomment. Der skal være plads til både fællessang og til nye numre og nye kunstnere. Når vi blander Poul Krebs, Mads Langer, Sivas og Hugo Helmig, får vi den rette kombination af netop det,” siger direktør i Tivoli Friheden Henrik Ragborg Olesen.

Første gang i Friheden

Når Hugo Helmig træder op på scenen i Tivoli Friheden er det omtrent et år siden, han blev aktuel med sin første single ”Please don´t lie.” En single, der hurtigt strøg til tops på hitlisterne. Det er langt fra første gang, at Hugo Helmig spiller i Aarhus, der er hans hjemby – men det er første gang, han spiller i Tivoli Friheden. Selvom den anerkendte rapper Sivas har spillet på alverdens scener rundt i hele landet, siden han for alvor brød igennem i 2013, er det også første gang, at han skal spille på scenen til Fed Fredag. Til gengæld bliver det et glædeligt gensyn med Poul Krebs, der sidst stod på scenen til Fed Fredag i 2011 og Mads Langer, der også var en del af holdet i 2017.

 

Platin-sæsonkort: Få alle 21 koncerter til bare 399 kroner

Alle Fed Fredag-koncerter begynder kl. 20. Fra kl. 18 koster entréen 160 kr., men der er mulighed for at få adgang til Tivoli Friheden hele sæsonen – og dermed adgang til samtlige 21 Fede Fredage – for blot 399 kr. ved at købe et Platin-sæsonkort. Ved køb af et Platin-sæsonkort falder prisen for et turbånd også fra 125 kr. til 89 kr. Køber man et Deluxe-sæsonkort for 699 kr., følger et turbånd gratis med til sæsonkortholderen ved hvert besøg.
Læs mere på www.friheden.dk

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet