Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fornyelse på den aarhusianske madscene: SlagterBørsen melder åbningsdato og menukort ud

Af Line Ingwar Karlsen

Vi er tæt på åbningen af SlagterBørsen i CANblau-komplekset. Meget tæt. Det bliver den 6. marts klokken 17.00, at SlagterBørsen åbner. Den dato ligger fast. Det lover en af ejerne, Claus Broberg, på spejderære. Ombygningen er i fuld gang, og alt går som planlagt. Personale, møbler, indretning og menukort er på plads.

Fornyelse på den aarhusianske madscene: SlagterBørsen melder åbningsdato og menukort ud

Et spørgsmål om ære

De første 14 dage er der “kun” 50 gæster, som kan spise hos SlagterBørsen om dagen. Umiddelbart kan man spørge sig selv, hvad det skal til for, når der er 80 siddepladser hos SlagterBørsen. Svaret er enkelt. Konceptet kræver indkøring og finpudsning, derfor har SlagterBørsen valgt at gøre det sammen med gæsterne. Og med fuldt hus vil det ikke kunne lade sig gøre.

Fornyelse på den aarhusianske madscene: SlagterBørsen melder åbningsdato og menukort ud

Gennemsyret af smag

Jimmy Holm, som er den overordnede køkkenchef og medejer, fortæller, at det er mad med smag. Her får du ikke alt muligt fancy fermenteret nordisk mad, som du ikke ved, hvad er. Det er mad, du ved, hvad er, og hvor der er smag i hvert eneste bid. Vi skal ikke gentænke nye smage, men holde fast i det som virker, og som de fleste af os synes smager godt, fortæller Jimmy Holm.

Som eksempel bliver signatur-garnituren grøntsager lavet på grillen. De er der hele året, og vi gæster kan allerede nu glæde os, da Jimmy Holm lover, at vi vil smage grøntsager, som bare smager knaldhamrende godt.

Fornyelse på den aarhusianske madscene: SlagterBørsen melder åbningsdato og menukort ud

500 kroner inklusiv to timers fri vin

Konceptet er enkelt. Tre retter mad og alt det vin du kan drikke i 2 timer. Hvornår du ankommer, vel at mærke i åbningstiden, betyder ikke noget. Tiden starter, når du sætter dig. Den model er ikke set før i Aarhus. Guldrummet er en slagterafdeling hos Danish Crown. Den er blevet udviklet i samarbejde med nogle af de bedste kokke fra Danmarks bedste restauranter. Her handler det om en ting, og det er at finde og modne det bedste kød, som kan opdrives. Selvom SlagterBørsen har et prisstærkt koncept, med de 500 kroner, så koster lam og okse bare mere end det andet kød. Det gør, at hvis du vælger lam og okse, så må du slippe henholdsvis 50 og 100 kroner mere. Dermed bliver prisen mellem 500 og 600 kroner, alt efter hvad kød du vælger. Der er altid minimum 6 forskellige vine inkl. cava, dessertvin og kaffe at vælge mellem.

 

Vi er ikke en steak-restaurant

SlagterBørsen bliver ikke et steakhouse, som nogen måske tror, fortæller Claus Broberg. Det bliver en restaurant med fokus på det gode kød. Vi lover ikke hvilken udskæring, der er på menukortet. Så måske er der en steak, og måske er der ikke. Det kommer jo an på, hvad det er for noget kød, som er færdigmodnet hos Guldrummet, og som vi har købt. Alt kødet hos SlagterBørsen er nøje udvalgt, og det er velhængt. Gæsterne kan godt risikere, at der er mere end udskæring på tallerken. Da der også altid er svin på menukortet, så er udvalget af kød stort nok til at dække selv de mest seriøse meatlovers.

 

Forventningens glæde

Der er ingen tvivl om, at SlagterBørsen kommer med fornyelse til den aarhusianske madscene. De vil og kan noget andet. Derfor er forventningerne selvsagt også høje. Men lidt af spændingen er udløst, eftersom menukortet nu er på plads. Altså det menukort som SlagterBørsen starter ud med. Det skifter jo jævnligt.

 

 

Forretter

Terrine af svampe med pærer og sortfodsskinke

****

Tempereret laks med sauce vierge og den bedste olivenolie

****

Saltbagte rødbeder med balsamico, creme fraiche 48% og hvidløg

 

Hovedretter

Vegetar

****

Gris

****

Lam

****

Okse

****

 

Kartofler

Pommes frites
****
Knuste kartofler med bacon og citron
****
Pommes dauphinoise

 

Sides

Gulerødder fra de varme kul med estragon
****
Kål som Pierre Koffmann laver det
****
grøn øko salat med vinaigrette, parmesan og syltede løg

 

Saucer

bearnaise
****
pebersauce
****
Tomatiseret svampesauce med artiskokker

 

Desserter

Lys chokomousse, ingefæris og blodappelsin

****

Panna cotta med citrus-sorbet, hvid chokolade og sprødt

****

Camembert frit, solbærkompot, persille og brioche

Book bord her 

 

SlagterBørsen
Klostertorvet 9
8000 Aarhus C

Website

 

Del artikel

Andre læser også