Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forretning nr. 6: Ild.Pizza åbner pizzeria ved vandet i Egå

Af Jan L. Pedersen

Den fremadstormende pizzakæde Ild.Pizza melder klar til åbning af deres pizzeria nummer seks. Det sker den 5. august, hvor Ild.Pizza åbner deres nyeste afdeling i Egå. Det bliver efter samme opskrift som de fem andre Ild.Pizza-afdelinger med en 2 tons tung ovn, som bruger både træ og gas som varmekilde. 

 

Perfekt placering 

The Burger Concept i Egå er helt lukket, og det er i deres gamle lokaler i  Kystcentret, Skæring Strandvej 3, 8250 Egå, at Ild.Pizza rykker ind. Lokalerne bliver renoveret og ombygget i samme stil som de andre Ild-pizzeriaer. Ild.Pizza slår sig op på, at det skal være nemt at hente pizzaer som takeaway, og det kræver gode tilkørselsforhold og mange parkeringspladser. Det kriterium er opfyldt ved Kystcentret. 

 

Omsætningen doneret væk på første dag

Traditionen tro kan man vel efterhånden sige om Ild.Pizza og deres donation af 100% af omsætningen på den første åbningsdag. Ved åbningen af afdelingen i Egå, bliver det den lokale sport, som er de heldige. HEI fodbold og håndbold får hele omsætningen den 5. august.

 

Kontrolleret vækst

Direktøren hos Ild.Pizza, Younes Deaibes, fortæller, at han glæder sig over åbningen, og at de vækster i et tempo, som de kan følge med til. Vi gør meget ud af at have styr på vores procedurer, og vi har ingen hastværk. Men Younes Deaibes lægger ikke skjul på, at han gerne ser endnu flere Ild.Pizza, og lover der er et par nye på vej, men han vil ikke ud med hvor og hvornår, de åbner.

 

Forretning nr. 6: Ild.Pizza åbner pizzeria ved vandet i Egå

 

Ild.Pizza

Kystcentret
Skæring Strandvej 3
8250 Egå
Website:

 

Del artikel

Andre læser også