Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frederiks Allé: Takeaway med økologiske bowls, juicer, breakfast, shakes og kaffe åbner midt i november

Af Line Ingwar Karlsen

Det populære og meget succesfulde We Feat er allerede klar med deres forretning nummer to i Aarhus. I dag ligger deres ene store café og takeaway i Guldsmedgade 33. Den anden i Aalborg. Nu åbner nummer tre snart. Det bliver i Frederiks Allé 102 på Frederiksbjerg i Aarhus. Det er i de lokaler, som før husede Småkagehuset. We Feat laver sund og 100% økologisk mad, som skiller sig ud ved, at det mætter, er hjemmelavet, og utrolig velsmagende.

 

Konceptet ramte aarhusianerne rent

Efter godt fire måneder er We Feat allerede klar med en ny forretning i Aarhus. Det er hurtigt, men at dømme efter hvor mange mennesker der er i forretningen i Guldsmedgade, så er der vist ingen grund til at tro, at afdelingen på Frederiksbjerg ikke bliver en succes. Jeg snakkede med indehaveren af We Feat, Frederik Løwe, og han fortalte, at han var helt overvældet over, hvor godt aarhusianerne har taget We Feat til sig. Der er allerede stamkunder, som kommer flere gange om ugen og spiser hos We Feat, og flere og flere firmaer har fået øjnene op for, hvor god og sund deres mad er.

 

Åbner omkring den 15. november

Frederik Løwe fortæller, at håndværkerne er i gang, og det går efter planen. Så der er ingen grund til at tro, at vi ikke åbner omkring den 15. november, men den eksakte dato kommer, når vi er helt sikre, fortæller Frederik Løwe. Det bliver mere takeaway, We Feat kommer til at lave på Frederiksbjerg, da der kun bliver fire siddepladser indendøre, men det bliver de samme menuer, shakes, juicer, morgenmad og kaffe, man kan få, som er i Guldsmedgade.

 

Betjeningen skal være i top

We Feat lægger vægt på den personlige service. De understreger vigtigheden i,, at vi kunder får en personlig oplevelse. Personalet skal vide alt, om det We Feat laver og sælger. Det er ifølge Frederik Løwe helt afgørende for We Feat, at have de rigtige medarbejdere med på holdet, og få dem til at spille sammen, og det har vi heldigvis i dag, afslutter han.

Frederiks Allé: Takeaway med økologiske bowls, juicer, breakfast, shakes og kaffe åbner midt i november

We Feat

Frederiks Allé 102
8000 Aarhus C
Website: 

 

Del artikel

Andre læser også