Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Friheden: Albumaktuelle Dizzy Mizz Lizzy fuldender årets Fed Fredag program

Af Pernille Søborg

Med offentliggørelsen af Dizzy Mizz Lizzy sætter Tivoli Friheden kronen på værket af dette års Fed Fredag program, der tæller 22 af de stærkeste musiknavne inden for pop, rock, folk og hiphop. 2019 blev endnu et rekordår for forlystelsesparken med 30.000 flere gæster end året før, og Fed Fredag koncerterne har en stor del af æren for Frihedens publikumssucces.

 

Rockkongerne fra Dizzy Mizz Lizzy vil sammen med store navne som Christopher, Scarlett Pleasure, Søren Huus, D-A-D og Dodo & The Dodos danne rammen om 22 Fed Fredag koncerter, der over sommeren præsenterer noget af det absolut bedste og mest populære inden for dansk musik.

 

Dizzy Mizz Lizzy gæster Friheden med helt nyt album

Dizzy Mizz Lizzy sender d. 20. marts deres helt nye album Alter Echo på gaden. Udgivelsen er bandets første i fire år og opfølgeren til comeback-albummet Forward In Reverse, der længe lå nr. 1 på de danske hitlister. Ud af de seks sange på pladen er blandt andet den nyeste single ”In the Blood” og singlen fra november 2019 ”California Rain”. Siden bandets gennembrud i starten af 1990érne har Dizzy Mizz Lizzy skabt et imponerende bagkatalog med numre som Silverflame, Love Is a Loser’s Game, Glory, 11:07 Pm, Waterline og Rotator. Kæmpehits, der sammen med de helt nye singler, vil buldre ud over Tivoli Friheden, når Dizzy Mizz Lizzy står på scenen d. 31 juli.

Friheden: Albumaktuelle Dizzy Mizz Lizzy fuldender årets Fed Fredag program

 

Det fulde program

Dizzy Mizz Lizzy er kronen på værket af et bredt og ambitiøst Fed Fredag program. Af andre store, danske rocknavne, der pryder årets plakat, er bl.a. Malurt (10/7), Carpark North (17/7), Saveus (28/8), Magtens Korridorer (12/6) og ikke mindst den legendariske rockgruppe D-A-D (22/5).

 

Til de popinteresserede er der også mange store koncertoplevelser i vente. Publikum kan bl.a. glæde sig til Danmarks popdronning nummer ét, Medina (24/4), pop-crooneren Burhan G (7/8) og netop gendannede Alphabeat (29/5). Også City Bois og Alexander Oscar (15/5), Hjalmer (26/6), Christopher (3/7), Scarlet Pleasure (24/7) samt Nichlas Sahl og Hugo Helmig (21/8) kan opleves til Fed Fredag i år.

 

Folkemusikken vil også lyde over Havreballeskoven denne sommer, når Lars Lilholdt Band (1/5), Søren Huss (14/8) og Poul Krebs (8/5) indtager scenen under bøgetræerne. Og i en helt anden musikalsk boldgade omdanner Dodo & the Dodos (5/6) og Danser med Drenge (19/6) to fredage i juni Tivoli Friheden til kæmpe 80’er fest med deres utallige hitparader. Er man til endnu mere dansefest, giver DJ-ikonet KATO og FOOL koncert (4/9)

 

Hiphoppen er også stærkt repræsenteret i årets program med Kesi (17/4) og ikke mindst TopGunn, der åbner årets Fed Fredag med et brag af en koncert d. 10. april.

 

Fed Fredag er blevet en publikumsmagnet

Lige efter nytår kunne Tivoli Friheden præsentere et flot årsregnskab, der viste, at 30.000 flere gæster havde besøgt forlystelsesparken i 2019. Den flotte stigning skyldes dels Fed Fredag koncerterne, der fredag efter fredag hele sommeren samler flere end 175.000 musikglade gæster foran Friluftscenen.

 

Direktør hos Tivoli Friheden, Henrik Olesen, fortæller:

”Vi er super stolte af at kunne tilføje et stort og albumaktuelt navn som det sidste til vores alsidige program. Fed Fredag har en stor del af æren for vores flotte gæstetal, så vi glæder os bare til endnu en gang at åbne dørene på vores favorit fredage, som helt sikkert byder på noget for enhver smag.”

 

Allerede nu kan man købe adgang til sommerens Fed Fredag-koncerter her: www.friheden.dk. Med et Platin eller Deluxe sæsonkort får man fri entré til alle 22 Fed Fredag-koncerter.

Del artikel

Andre læser også