//Livemusik og koncerter

Friheden i aften: Værd at vide om Fed Lørdag med Anne Sanne Lis

Nu er der ikke længe til at tre af Dansk Rocks legender indtager Friluftsscenen

 

Friheden glæder sig til at byde dig velkommen, og da de forventer travlhed i parken, vil vi herunder give dig nogle tips og praktiske informationer, så din koncertoplevelse kan blive så god som overhovedet muligt.

 

Del gerne nedenstående informationer med din(e) ledsager(e).

 

PRAKTISK INFORMATION  

Vedrørende Fed Fredag på en lørdag med Anne Sanne Lis

Tidspunkt: Lørdag den 14. september kl. 20:00

 

Kom gerne til koncerten og parken i god tid

Vi er mange mennesker, der skal til koncert denne aften, og du skal være opmærksom på, at det måske kan tage længere tid end normalt at komme ind, hvis du kommer, når trykket er størst mellem 19:30 og 20:00. For ikke at gå glip af noget af koncerten, opfordrer vi alle til at møde op i parken i god tid, så I i ro og mag kan finde på plads inden koncertstart.

 

Vi anbefaler at nyde en kold fadøl eller den lækre buffet i Hermans, så man kan varme op til den helt rigtige Fed Fredags stemning. 🙂

Kl. 11.30 Parken åbner
Kl. 20.00 Fed Fredag starter
Kl. 23:00 Parken lukker 

I mellemtiden vil der være mulighed for at prøve løs i forlystelserne.
Husk at prøve årets nyhed ”Hjertekig” og se hele Friheden og Aarhus fra oven.

 

Maksimal kapacitet

Tivoli Frihedens park kan rumme et vist antal besøgende. Vores gæster kommer ind efter “først til mølle”-princippet, så på dage, hvor parkens kapacitet er fuldt udnyttet, forbeholder vi os ret til at lukke for yderligere entré.

 

I sjældne tilfælde hvor det maksimale besøgstal er nået, forbeholdes retten til – uden refusion – at afvise gæster med Sæsonkort.

 

Er det maksimale besøgstal nået, forbeholdes retten til at afvise gæster både med forudbetalte billetter m.m. I så tilfælde refunderes den forudbetalte billet ved at rette henvendelse til Tivoli Friheden.

 

Vi anbefaler derfor vores gæster at møde op i god tid til Fed Fredag.

 

Garderobe til opbevaring af tasker og personlige ejendele

Der er i parken mulighed for at leje opbevaringsbokse ved indgangen
(2 x 10 kr. og 3 x 10 kr. alt efter hvor stor en boks du har behov for)

 

Egne drikkevarer

Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på koncertdage og til særlige andre begivenheder
(tomme vandflasker er dog undtaget).

 

Må jeg medbringe en campingstol?

Ja, du må gerne medbringe en campingstol til koncerten, så længe den ikke er til gene for andre koncertgængere og du følger vagternes anvisning. Hvis der skulle opstå pladsmangel beder vi derfor venligst vores gæster om ikke at sætte sig i en campingstol under koncerten.

 

Rygning

Der er ikke rygeforbud i Friheden, men vi beder jer venligst vise hensyn til de øvrige gæster, som er ikke-rygere, så alle kan få en god koncert.

 

Tag hensyn til hinanden

For at vi allesammen kan få den bedst mulige oplevelse, så opfordrer vi til at tage hensyn til hinanden under hele dagen og koncerten, og at undgå generende adfærd over for de øvrige gæster.

 

Sikkerhed

Sikkerhed er noget vi prioriterer meget højt i Friheden, og det er det vedvarende. Vi har derfor vagter som standard ved alle vores koncerter, og de er der for din sikkerhed og til hjælp og assistance for alle koncertgæster.
Vi beder om at du som gæst ikke medbringer unødvendige genstande, og at du hjælper vores sikkerhedspersonale med at gøre ind- og udgang som gnidningsløs som muligt.
Vi opfordrer ligeledes alle til at passe på hinanden, og til at holde øje med alt hvad der kan give anledning til bekymring, og undgå at skabe panik og utryghed.

 

Køb billet eller se mere her: 

 

 

 

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev