Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gadefodbold og DM i streetbasket: Gellerup-piger vinder guld og sølv ved GAME Finals i København

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Rasmus Slotø
Foto: Rasmus Slotø

Der var fuld fart over asfalten den 1. september, da to fodboldhold fra Gellerup mødte hinanden i finalen ved GAME Finals i København. Dagen bød på turneringer i gadefodbold og DM i streetbasket og break dance mikset med en international slam dunk contest, half-court shots og danseshow.

 

GAME Streetmekka på Enghavevej i København var endnu engang centrum for et væld af gadeidrætsaktiviteter ved den tilbagevendende event GAME Finals den 1. september.

 

Da fodboldturneringen gik i gang, var det ikke til at se, at pigerne fra Gellerup i Aarhus havde været tidligt oppe for at tage turen til København. Der blev driblet og fintet til den helt store guldmedalje i en række intense kampe. I finalen var det dog ’Gellerup 4’, der trak det længste strå.

 

Fælles om flere aktive danskere

Gadeidrætsorganisationen GAME, der stod bag eventen, arbejder på at sænke tærsklen til idrætsdeltagelse, hvilket GAME Finals er et redskab til at opnå sammen med ugentlige træninger i boligområder.

 

”Målet med vores arbejde i boligområder er at få flere med i positive fællesskaber, og her er GAME Finals en vigtig milepæl og kæmpe motivation for de børn og frivillige, der til dagligt træner med GAME,” siger Morten Bo Andersen, direktør i GAME.

 

I år tog idrætsorganisationerne DIF og DGI samt Nordea-fonden og TrygFonden aktivt del i GAME Finals via ’Bevæg dig for Livet’, der er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som har en fælles vision om at skabe verdens mest idrætsaktive nation.

Gadefodbold og DM i streetbasket: Gellerup-piger vinder guld og sølv ved GAME Finals i København
Foto: Rasmus Slotø

Del artikel

Andre læser også