Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Garagen: Aarhus Street Food fejrer 3-års fødselsdag med storslået madfest 

Af Jan L. Pedersen

Lørdag den 17. august takker Aarhus Street Food for de første tre år med en stor fødselsdags-madfest i ’Garagen’, hvor publikum kan smage på 24 forskellige nye tastingretter. Her er det nemlig tre år siden, at landets største madmarked slog dørene op til hygge og hjemmelavede smagsoplevelser – lige midt i Aarhus.

 

Tak til alle de sultne gæster 

Britt Vorre og Thomas Bendtsen grundlagde Aarhus Street Food i 2016, efter inspiration fra Borough Market i London på en familietur i 2014. Siden har stedet årligt haft 1,3 millioner sultne gæster fra Aarhus og resten af verden.

Garagen: Aarhus Street Food fejrer 3-års fødselsdag med storslået madfest 

”Vi fik en vild idé, tog en gigantisk personlig chance og oplevede herefter en massiv opbakning fra personer, der forstod, hvad det ville betyde for Aarhus at have et folkeligt madmarked – og det er ikke mindst de mennesker, vi gerne vil fejre den 17. august,” fortæller Britt Vorre.

 

Rugekasse for madtalenter

Aarhus Street Food huser 24 køkkener, hvor små mad-iværksættere tilbyder en menu, der omfatter mindst én ret til maks. 55 kroner. ”Vi tjener ikke på selve køkkenerne. Udlejningen af en stadeplads er non-profit, men vi stiller en række krav, der sikrer kvaliteten og den grundlæggende idé om god smag, fællesskab og tilgængelighed,” fortæller Thomas Bendtsen. Maden skal fx overvejende være lavet fra bunden, og ejeren skal selv være til stede i hovedparten af åbningstiden. Man finder derfor ingen kæder og koncept-restauranter i ’Garagen’, som den kaldes i daglig tale.

Garagen: Aarhus Street Food fejrer 3-års fødselsdag med storslået madfest 

Fødselsdagen fejres med en menu bestående af nye tasting-retter fra de forskellige køkkener, specielt udviklet til dagen. Hver tasting-ret koster 40 kroner i enkeltsalg. En tasting-ticket giver mulighed for at prøve fem forskellige tasting-retter for kun 150 kroner. Ideen er, at tasting-tickets skal give gæsterne en oplevelse af den gastronomiske alsidighed, Aarhus Street Food besidder. De særlige tasting-tickets kan købes ved Aarhus Street Food i den hvide E45 bar.

 

Fun facts om Aarhus Street Food:

  • Beskæftiger 450 medarbejdere fra 38 nationer
  • Er p.t. i gang med grøn omstilling i form af bl.a. begrænsning af madspild, affaldssortering og genanvendelse af plast – det bliver hamrende grønt og godt!
  • Har efter egne beregninger 1,3 mil. gæster om året – flere end fx Djurs Sommerland
  • Serverer 20.000 liter øl om måneden
  • Tilbereder 25.000 kg kød om måneden

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også