Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gedulgt rykker: Zacapa inviterer til gratis pop-up bar med Ida Corr og cocktails i verdensklasse

Af anders@sommersangdigital.dk
Zacapa inviterer sammen med sangerinden Ida Corr, kokken Edin Dzemat og World Class-bartenderen Jonas Brandenborg Andersen til en sanselig aften, hvor det gælder om at være til stede i nu’et. Derfor tager vi også din mobil og dit ur fra dig. Begivenheden finder sted her i Aarhus på Gedulgt, som åbnede tidligere i år.

 

Gedulgt Bar i Aarhus er rammen

Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden bliver bombarderet med indtryk, og det kan være en udfordring at være ordentlig tilstede i ”nuet”. Derfor lancerer Zacapa nu, sammen med sangerinden Ida Corr, kokken Edin Dzemat og World Class-bartenderen Jonas Brandenborg Andersen, en ny pop-up bar, hvor det gælder om at være tilstede. Pop-up baren kan man opleve på Gedulgt i Aarhus onsdag d. 16. august.

 

Keine mobilos

I en tid, hvor alt foregår i et hæsblæsende tempo, og vi konstant bliver bombarderet med Instagram-post, tweets og opdateringer fra Facebook, vil Zacapa gerne have folk til at standse op. Målet er, at give gæsterne en oplevelse, der påvirker alle deres sanser og samtidig give dem tid til at reflektere. For at gøre det muligt vil alle de fremmødte gæster blive frataget deres telefon og andet digitalt udstyr. Til gengæld skulle de gerne opleve, at de samtidig får deres sanser og opmærksomhed igen. “Med Nuet ønsker vi at skabe et rum, der opfordrer gæsterne til at leve i øjeblikket og nyde mad, drikke og musik et hundrede procent. Vi vil gerne have, at alle gæsternes sanser bliver inddraget, og derfor har vi forsøgt at blande det bedste indenfor gastronomiens, musikkens og cocktailens verden,” fortæller Maria G. Dasic, der er Nordisk PR Manager for Diageo Reserve.

 

Intens oplevelse

Der er næsten ikke noget, der kan fremprovokere følelser eller sætte en stemning som musik. Og den danske sangerinde Ida Corr har et helt klart mål med denne intimkoncert, hun spiller for de tilstedeværende gæster i Nuet. ”Jeg tror, at målet for enhver kreativ proces er at skabe en intens følelse hos modtageren. Det er det i hvert fald for mig. Jeg vil gerne lokke folk ind i et univers, hvor de glemmer tid og sted, og bare er tilstede. Hvis man ser på de værdier og den historie, der lægger bag Zacapa-rom, indeholder de netop den lidenskab og intensitet, som jeg gerne vil give videre fra en scene. På den måde er det næsten et perfekt partnerskab. Hvis jeg bare kan give folk en lille bid af den intensitet med tilbage til deres hverdag, er min mission lykkedes,” siger Ida Corr.

 

Snacks og små retter

I løbet af aftenen vil gæsterne løbende få serveret snacks og små retter. Maden er tilberedt af den svenske stjernekok Edin Dzemat, og den bliver matchet med cocktails, som supplerer den smagsmæssigt. Men lige præcis hvad, der bliver serveret, vil ikke blive afsløret før på selve aftenen. “Jeg arbejder ofte med irritationer, hvilket betyder uventede kombinationer af ingredienser, der ikke umiddelbart er indlysende for gæsterne. Jeg vil ikke afsløre præcis, hvad gæsterne har i vente, men de bliver tvunget til at forholde sig til maden,” fortæller Edin Dzemat.

 

Cocktails i verdensklasse

Den danske bartender Jonas Brandenborg Andersen vil med sikker hånd shake aftenen i mål fra sin plads bag baren med et udvalg af Zacapa-inspirerede cocktails. Han blev top 5 ved sidste års World Class-konkurrence i Miami og vandt også tidligere på året titlen som Nordens Bedste Bartender.
“For mig opstår den ultimative baroplevelse, når mine drinks arbejder på tværs af discipliner som kunst og design. Mit mål er altid at få mine gæster til at involvere sig, engagere sig og ikke mindst give sig hen til øjeblikket, ” forklarer han.

 

Om Zacapa

Zacapa bliver fremstillet i Guatemala og er på sin egen måde et kunstværk, der er blevet til på baggrund af tålmodighed, kvalitet, håndværk og unik master blending. Rommen er lagret til perfektion i højlandet i Quetzaltenango, hvor Zacapa udvikler sin komplekse smag og karakter 2.300 over havets overflade i det, der kaldes ”det mystiske hus over skyerne”. Zacapas master distiller, Lorena Vásquez, begyndte sin karriere i romverdenen for 22 år siden. I dag er hun én af kun tre kvindelige master distillers i verden.

 

Om Ida Corr

I 2007 erobrede sangeren Ida Corr dansegulve og hitlister over hele verden med sin single “Let Me Think About It”, der var remixet af Fedde Le Grand. Det blev den mest succesfulde single indspillet af en dansk kunstner udover Aqua og Infernal. Ida Corr blev født af en dansk mor og en gambiansk far i Aarhus. Hun voksede op i et hjem fyldt med musik. Hendes far var musiker, og allerede som 6-årig startede hun med at spille trommer. Da hun var ni år, dannede hun sit eget band, der spillede soul-klassikere af James Brown og Aretha Franklin på gaderne i Aarhus. I en alder af elleve vandt hendes band det allerførste Børne Melodi Grand Prix i Danmark, og fra da af var der ingen anden vej for Ida Corr end musikken. I løbet af de efterfølgende år udviklede hun sit sangtalent og opbyggede sin karriere som kunstner.
Gedulgt rykker: Zacapa inviterer til gratis pop-up bar med Ida Corr og cocktails i verdensklasse

Om Edin Dzemat

Edin blev født i 1984 og kom til Sverige fra Bosnien-Hercegovina som 11-årig. Dzemat har altid været drevet af at overraske folk. Han er aldrig helt tilfreds med sit arbejde, og ser altid mulighed for forbedringer. Måske var det dette, der førte ham til førstepladsen i “Chefs Fight” på TV4 i 2016. I Edins køkken blander han det svensk og bosniske køkken. Det har ført til stor interesse i kokken-verdenen og banet vejen for helt nye smagoplevelser på den svenske restaurantscene. I 2016 åbnede Dzemat også sin nye restaurant Brasserie by EDz hos prisbelønnede Kosta Boda Art Hotel. I 2018 har han planer om at åbne en fine dining-restaurant, der kommer til at hedde dzeMAT.
Gedulgt rykker: Zacapa inviterer til gratis pop-up bar med Ida Corr og cocktails i verdensklasse

Om Jonas Andersen

Efter gymnasiet flyttede Jonas til København for at studere. Her fik han et stille og roligt job som bartender på en lokal bar for at kunne betale sine regninger. Men jobbet blev hurtigt en besættelse, da han startede på Karriere, som er en fusion-bar skabt af kunstnere fra hele verden. Efter studierne har han forfulgt bartending med en brændende passion. I dag arbejder han på en af de bedste barer i København, når han ikke rejser verden rundt på udkig efter inspiration. I 2016 blev Jonas valgt som den danske finalist i den globale Diageo World Class-konkurrence. Konkurrencen er den største af sin slags, og dens mission er at hæve standarden for bartending på verdensplan. Jonas opnåede den højeste placering, nogen skandinavisk bartender til dato har gjort, da han susede ind på en 5. plads ud af tusindvis af deltagere fra 56 lande.
Gedulgt rykker: Zacapa inviterer til gratis pop-up bar med Ida Corr og cocktails i verdensklasse

Praktisk information

Hvor: Gedulgt, Fredensgade 41, 8000 Aarhus C

Hvornår: Onsdag den 16. august

Tidspunkt: kl. 17.30 – 19.30

Billetterne er gratis, men der er et meget begrænset antal: 

Del artikel

Andre læser også