//Nyheder

Gerningsmand til hjemmerøveri anholdt i Rumænien

Den 18. december 2018 bad Østjyllands Politi offentligheden om hjælp til at finde en rumænsk mand, der var mistænkt for at have begået hjemmerøveri mod en ældre kvinde på Skolegade i Hammel den 24. oktober.

 

Hjemmerøveriet fandt sted kl. 13.00 om eftermiddagen. Husets dengang 76-årige kvindelige beboer befandt sig i stuen, da hun hørte døren gå. Hun troede, det var hendes mand, og først da hun ca. et kvarter senere gik ind i soveværelset, så hun, at der stod en ukendt mand. 

 

Kvinden tog fat i mandens arm og spurgte, hvad han lavede. Manden rystede sig fri og greb fat i kvindens arm, hvorefter han skubbede hende væk og løb ud af hoveddøren og forsvandt. Efterfølgende fandt kvinden ud af, at manden havde stjålet flere smykker fra soveværelset.

 

To personer med samme DNA?

I forbindelse med politiets undersøgelser på gerningsstedet, blev der blandt andet fundet fingeraftryk på et af smykkeskrinene, som gerningsmanden efterlod i en skuffe. Det viste sig, at fingreaftrykkene tilhørte to personer, en 27-årig mand fra Rumænien og en 30-årig mand fra Rumænien. 

 

Politiet fandt dog ret hurtigt ud af, at der var tale om én og samme person, der blot havde brugt to forskellige identiteter. På den baggrund blev den 27-åriges billede sendt ud til offentligheden i håb om, at nogen vidste, hvor han befandt sig.

 

Efterlyst i hele Europa – anholdt i Rumænien

Da efterlysningen i offentligheden, og anden eftersøgning, ikke havde givet noget resultat, formodede Østjyllands Politi, at manden var rejst ud af landet. Han blev derfor den 30. januar fremstillet i grundlovsforhør in absentia, så der efterfølgende kunne udstedes en europæisk arrestordre. 

Den 27-årige mand er nu blevet anholdt i Rumænien, og der skal nu tages stilling til det videre forløb vedr. eventuel udlevering og retsforfølgelse i Danmark.

 

 

 

Nyheder Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet