//Restaurant

Girlpower: Molskroen hylder de kvindelige topkokke

Kvinderne var efter sigende de første, som var i køkkenet. Der er stadigvæk overtal af dem i de private køkkener, men de er i undertal hos landets bedste restauranter. Men ikke nok med det, så er det sjældent, kvinderne får den anerkendelse og respekt, de fortjener. Men det vil køkkenchefen, Steffen Villadsen, på Molskroen gøre noget ved, når han afholder “girlpower” på det gamle badehotel i Femmøller. Det er søndag den 8. marts og køkkenchef lover det bliver et brag af en middag.

 

Sidste år var en stor succes

Molskroen følger op på sidste års store succes med endnu et Girlpower Kokketræf – en hyldest og anerkendelse af de kvindelige kokke i branchen. Sidste gang blev billetterne revet væk, så Molskroen har på opfordring fra deres gæster valgt at sætte en ny, stor event i scene i 2020. Steffen Villadsen har inviteret nogle af landets bedste kvindelige chefkokke, samt yngre talenter på den danske gastronomiscene til kokketræf i Molskroens køkken. 

Til at binde alle enderne sammen, er en af kroens venner trådt til; nemlig Timm Vladimir, som er aftenens konferencier. Vladimir er selv en mester i et køkken og ved om nogen noget om gastronomi. 

 

De fire gæstekokke, som kommer til kokketræffet på Molskroen, er:

 

    • Francesca Parazzi, assisterende køkkenchef på Restaurant Marchal d’Angleterre (Michelin).

 

    • Titti Qvarnström, køkkenchef på Restaurant Bloom in the Park i Malmø og første kvindelige stjernekok i Norden, som har fået tildelt en Michelinstjerne (2015).

 

    • Mette Martinussen, restaurant 1.th ( 2000-2017) og kendt fra TV2 programmet Cecilie og Madklubben.

 

    • Sofie Amalie Pedersen, udlært fra Falsled Kro, konditor og kok på Restaurant MeMu (Michelin), vinder af talentprisen Mols Mester.

 

 

 

 Aftenens program starter klokken 18.30 med velkomst ved Steffen Villadsen

***

Snacks á la Molskroen og Champagne

***

6-retters gourmetmenu 

***

6-retters vinmenu

***

Kaffe & petit fours

 ***

Pris per person  2.695 kroner 

 

Reserver bord på 86 36 22 00 eller send en mail til molskroen@molskroen.dk

 

Eller via det her link:

 

Efter middagen er der mulighed for natbar med Champagne og cocktails.

 

 

 

 

Restaurant Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev