Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis kage: Åbning af den hidtil største version af ILT Festivalen

Af anders@sommersangdigital.dk

Den 23. maj kl. 15.00 åbner kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad den hidtil største version af ILT Festivalen, som i samme omgang kan fejre 10-års fødselsdag. Det markerer festivalen med gratis kage og scenekunst på ILT’s Festival Square på Bispetorv.

 

 

Fødseldagsfejring for hele byen

ILT Festivalen inviterer alle byens borgere til en offentlig åbning den 23. maj klokken 15.00 på ILT’s Festival Square på Bispetorv.  ”Vi er super glade for at kunne markere festivalens 10-års fødselsdag med en stor udendørs festivalplads i år. Det vil vi gerne fejre med hele byen og derfor inviterer vi alle der har lyst, til at komme til åbning og kage på Bispetorv” siger producent for ILT Festivalen, Malene Cathrine Pedersen.

 

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad åbner festivalen og der bydes på gratis kage til de første 100 fremmødte. Herefter kan publikum opleve det interdisciplinære gadeteaterkompagni Close-Act Theatre’s vandreforestilling BLUE BIRDS.

 

Festival Square med massevis af aktiviteter for både store og små

Det er et nyt tiltag, at festivalen i år får sin helt egen udendørs festivalplads – ILT Festival Square – der er støttet af Aarhus Kommune. ”Festivalpladsen er placeret midt i byen for at så mange som muligt af byens borgere kan få del i festivalen – derfor har vi også ønsket at inddrage lokale aktører og kunstnere. For netop at give noget af festivalen tilbage til byen” siger producent, Malene Cathrine Pedersen.

 

Publikum kan tage en velfortjent pause i solen mellem festivalens mange forestillinger og besøge ILT’s Festival Sqaure, der er åben alle dage under festivalen.  Her kan byens borgere se frem til masser af gratis pop-up events, koncerter, familieaktiviteter, mad- og drikkeboder og masser af god stemning lige midt i byen.

 

Spektakulær og gratis open air scenekunst 

Der er generelt lagt op til spektakulære open air scenekunstoplevelser under ILT19, når festivalen indtager Bispetorv og byrummet med flere udendørsforestillinger. Publikum kan blandt andet se frem til THE YELLING KITCHEN PRINCE af hollandske Bram Graafland giver den gas med live musik, flyvende køkkenredskaber og pandekagebagning for fuld hammer.

 

Publikum kan også opleve det prisbelønnede sydkoreanske kompagni Laboratory Dance Projects smukke og energiske performance MOB, eller være med når vi sammen bygger et gigantisk monument af pap i MONUMENTAL CONSTRUCTION – AARHUS EDITION. Og selvfølgelig de imponerende BLUE BIRDS fra Close-Act Theatre, som gæstede festivalen i 2017 med deres gigantiske SAURUS på stylter. Alle festivalens udendørsforestillinger er gratis.

 

Fakta

I 2019 er det sjette gang ILT Festivalen inviterer publikum med ind i den internationale teaterverden, når Aarhus Teater, Teatret Svalegangen og Teatret Gruppe 38 går sammen med en række af byens øvrige scener om Danmarks største internationale teaterfestival, ILT19, der afholdes hvert andet år i Aarhus. Festivalen har tradition for at præsentere en bred vifte af forestillinger, der spænder over alt fra klassisk drama til dans, nycirkus, fysisk teater, installationer, dukke- og animationsteater, musik- og teaterkoncerter, og udendørs gadeforestillinger.

 

DATO 23. – 26. MAJ 2019  

STED:  I HELE AARHUS

PRIS 0 – 150 KRONER INKL. GEBYRER, PARTOUTKORT 450 KR.  

BILLETTER KAN KØBES PÅ WWW.ILTFESTIVAL.DK

ARRANGERET AF AARHUS TEATER, TEATRET SVALEGANGEN OG TEATRET GRUPPE 38

I SAMARBEJDE MED BORA BORA, TEATER REFLEKSION, TEATER KATAPULT, AABNE SCENE/GODSBANEN, MUSIKHUSET AARHUS, TEATERHUSET FILUREN OG ANDRE LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE

STØTTET AF AARHUS KOMMUNE, STATENS KUNSTFOND OG KNUD HØJGAARDS FOND

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også