//Nyheder

Guldæg 2018: Iværksættere fra Aarhus Universitet vinder præstigefyldt startup-pris

Gennemsnitsalderen er kun 25 år i start-up virksomheden Emplate som ifølge Lars Seier Christensen fra Saxo Bank har fat i noget stort. Det er en af grundene til, at de onsdag den 6. juni blev valgt som vinder af it-iværksætterprisen Guldæg.

 

Det kunne godt blive mange penge værd

“I en verden, hvor data er rigtigt vigtigt, har Emplate adgang til data, der delvist er utilgængeligt for de traditionelle store aktører som Google, Amazon etc. Det kunne godt blive mange penge værd.”

Sådan lyder Lars Seier Christensen fra Saxo Bank og Seier Capitals begrundelse for, at den aarhusinske startup Emplate onsdag den 6. juni vandt iværksætterkonkurrencen Guldæg.

Som vinder skal Emplate nu afsted til innovationsbyen Tel Aviv for at hente værdifuld viden og nye kontakter. Og da startuppen står foran deres første investeringsrunde, er det ifølge Simon Staack – en af co-founderne i Emplate – perfekt timing. Teamet ser allerede frem til turen, ”Udover at mødes med internationale investorer i Israel ser vi også frem til både at deltage på messen DLD Tel Aviv Innovation Festival, mødes med partnere og et par enkelte shoppingcentre. Det bliver utvivlsomt nogle travle dage, men det skal nok blive både sjovt og lærerigt”

 

Et af de mest imponerende pitch i Guldæggets historie

Juryen, der desuden har kaldt Emplates pitch for ”et af de mest imponerende pitch i Guldæggets historie” bestod udover Lars Seier Christensen af Morten Wagner CEO og founder af Freeway, Morten Strunge COO at StoryTell SE, Founder of Mofibo & Plenti, Sussi Bianco og Anette Nørgaard fra Microsoft. Guldæg er blevet uddelt siden 2012 og tidligere vindere tæller blandt andet Gaest, Neurescue og Donkey Republic. I finalen var de oppe imod WelcomeBob og OSAA.

 

Shoppingscentres bedste ven

Emplate hjælper shoppingcentre med at nå deres kunder med skræddersyet indhold. Det sker f.eks. via apps og hjemmesider, som Emplate leverer integrationer eller helstøbte løsninger til. Kunderne tilvælger de butikker, de shopper i – og butikkerne leverer omvendt tilbud til deres lokale kunderne på en måde de ikke tidligere har haft mulighed for.

 

Sidder nu på 25 procent af det danske marked

Det er win-win – og giver shoppingcentre et vigtigt redskab mod den stadigt stigende e-handel. Emplate sidder nu på 25 procent af det danske marked. Men ambitionerne rækker ud over landets grænser. Simon Staack fortæller, ”At udvide uden for Danmark er et naturligt step for os, selvom vi først gik på markedet for to år siden. Det stod hurtigt klart for os, at vi enten skulle udvide vores forretning vertikalt eller se mod udlandet. Vi har valgt det sidste og holder fast i shopping-centre som niche.”

Udover at have danske kunder som Storcenter Nord og Herning Centeret er Emplate også ved at etablere sig i Tyskland og Rumænien i tæt samarbejde med danske ambassader.

 

En solstrålehistorie fra Aarhus Universitet

Emplate er grundlagt i 2014, og ideen kom i forbindelse med et semesterprojekt på Aarhus Universitet. Senere blev startuppen en del af universitets største hub Studentervæksthus, som er en incubator for iværksætter-studerende. Der skulle dog gå ydereligere 2 år før virksomheden gik på markedet i 2016. Emplate tæller fem grundlægger. Udover Simon Staack er det Søren Gregersen, Christoffer Hauthorn, Nikolaj Dahlgaard og Kristian Lyhne.

Nyheder Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet