//Det sker, Nyheder

Skærising kåret til Årets Pinsefisk 2019: Havnens Fiskehus sænker prisen på skærising til det halve

Pinsen står snart for døren sammen med det forår, som vi alle sukker efter. Pinse er lig med pinsefisk fra din fiskehandler, og derfor har Danmarks Fiskehandlere kørt en afstemning på deres facebookside, hvor forbrugerne kunne give deres mening til kende omkring hvilken fisk, der skulle kåres til Årets Pinsefisk 2019.

 

Der var fem fisk med i opløbet om den fornemme titel – og det blev altså skærisingen, der svømmede afsted med sejren. Ved en event onsdag den 29. maj blev skærisingen kåret til Årets Pinsefisk 2019.

 

Spis fisk i pinsen

Årets Pinsefisk er en af dansk kulturs nyere madtraditioner, der hylder forskellige danske sæsonfisk og glæden ved det fælles måltid. Ved alle højtider i Danmark er der spisetraditioner forbundet. Påsken har lammet, St. Bededag har varme hveder, julen har anden og nytåret har torsken. Pinsen havde imidlertid i mange år intet måltid, man forbandt den med. Det satte, nu afdøde, biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt sig således for at ændre. I 1999 kontaktede han Danmarks Fiskehandlere med idéen om at få danskerne til at spise fisk i pinsen. I 2000 blev “Årets Pinsefisk” kåret for første gang.

 

Fredag den 7. juni får Havnens Fiskehus i den forbindelse 150 kilo skærisingfileter hjem , som de sælger til ca. halv pris!

 

Men man skal være hurtigt ude

”Sidste år havde vi allerede udsolgt da vi åbnede butikken om morgenen” siger Anders Andreasen”, som ejer butikken sammen med sin bror, Kristian Andreasen, og fortsætter: ”så det er en god ide at få bestilt på vores Facebookside, hvor vi altid slår vores gode tilbud op”.

 

Du kan altså forudbestille på Havnens Fiskehus´s Facebookside, hvor de altid løbende slår deres aktuelle tilbud op. Alternativt kan man ringe ind pr. telefon på 86 12 38 00 og reservere.

 

Havnens Fiskehus har fredag åbent fra 9.00-17.30.

 

Prisen for 1 kilo skærisingfileter er fredag den 7. juni kun 120 kroner (normalpris 240kr/kg)

 

”Skærising egner sig glimrende som både stegt og dampet. Mange restauranter i sommerlandet bruger den derfor til deres stjerneskud” siger Anders Andreasen.

 

Havnens Fiskehus

Fiskerivej 6
8000 Aarhus
Telefon: +45 86 12 38 00
Website

 

 

 

 

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet