Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her er Danmarks frækkeste juleby

Af anders@sommersangdigital.dk

Vi nærmer os julen og indkøbet af julekalendere er i fuld gang. Det kan de tydeligt mærke hos en dansk webshop, der allerede har mere end fordoblet salget af erotiske voksenjulekalendere. Nu afslører de, hvilke byer, der får den frækkeste december.

 

Der har igennem flere år været en stigende interesse for pakkekalendere til voksne, og den tendens ser kun ud til at fortsætte. I dag kan du købe en julekalender, der indeholder alt fra parfume eller makeup til eksklusiv chokolade, spiritus eller erotiske produkter.

 

Hos den erotiske webshop, Sinful, har de især bemærket den stigende interesse hos de mange voksne, der ønsker en lidt frækkere december. I midten af november har Sinful allerede solgt 137 procent flere erotiske julekalendere i forhold til samme tidspunkt i 2018.

 

Sidste år var der stor efterspørgsel på vores julekalendere, og vi måtte melde udsolgt hurtigere end vi havde forventet. Derfor har vi valgt at producere mere end dobbelt så mange julekalendere i år sammenlignet med sidste jul. Men nu må vi se om det er nok,” fortæller Tonny Andersen, CEO hos Sinful, der forventer, at alle julekalenderne bliver udsolgt igen i år.

 

Fokus på parforholdet

En julekalender med 24 erotiske overraskelser kan bidrage positivt til både parforholdet og sexlivet i en kold december. Det mener sexolog og parterapeut Maj Wismann, der fortæller om de fordele, der kan følge med en fræk julekalender til voksne:

“En erotisk julekalender indeholder noget nyt og anderledes, og det er en sød og sjov måde at fokusere på parforholdet og sexlivet i den ellers så travle julemåned. Hvis begge parter er med på idéen, kan det give et fællesskab, som kærlighedsmæssigt knytter parrene tættere sammen. Seksuelt kan man også opleve, at man får nogle nye erfaringer og nogle gode snakke,” fortæller hun.

 

Hvilken by får den frækkeste jul?

Ikke overraskende er det danskere fra storbyerne, København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg, der har købt flest julekalendere fra Sinful i år. Sammenlignet med midten af november sidste år, har 80 procent flere aarhusianere og 50 procent flere københavnere, på nuværende tidspunkt, allerede købt dette års julekalender fra den erotiske webshop.

 

Men det er faktisk ikke storbyerne, der står for de største procentmæssige stigninger i forhold til sidste år. Det er derimod de lidt mindre byer, som Bredebro, Skjern, Hanstholm, Vojens, Løgstør og Nibe, der alle er beliggende i Jylland. 

 

Den største procentmæssige stigning ses hos den sønderjyske by, Bredebro, der alene har en stigning på hele 1500 procent i forhold til sidste år. Bredebro er også den by, hvor der er blevet købt det højeste antal julekalendere, hvis man måler på flest indkøb per indbygger.

 

Alle tal er udregnet på baggrund af ordrer fra den 1. oktober til og med den 17. november fra henholdsvis 2018 og 2019. Byer med under 1000 indbyggere er ikke medregnet for at sikre kundernes anonymitet.

Her er Danmarks frækkeste juleby

Her er Danmarks frækkeste juleby

 

 

Del artikel

Andre læser også