Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En institution åbner i Aarhus C: Hos Bilal laver ny forretning i de gamle Lindas lokaler

Af Pernille Søborg

Hvis man kan tale om en legende inden for ægte, tyrkisk dönerkebab i Aarhus, så er det Bilal, som har drevet Hos Bilal i Bazar Vest siden 1997. Med 23 år som kebab-mester er det en erfaren herre, vi har med at gøre.

 

Så lykkes det endelig

Bilal er en flink og tålmodig mand, som ikke har hastværk. Forretningen i Bazaren, som i øvrigt var det første streetfood-marked i Aarhus, går godt. Her kommer folk langvejs fra for at smage Bilals mad. Den tyrkiskfødte Bilal har i flere år kigget efter lokaler til en udvidelse i midtbyen (sådan hedder centrum i Aarhus, basta!)

En institution åbner i Aarhus C: Hos Bilal laver ny forretning i de gamle Lindas lokaler

Da de lokaler, som før husede den velkendte sandwichbar, Lindas, var ledige, var Bilal ikke i tvivl om, han havde fundet de helt rigtige lokaler, så han slog til. Det er et godt stykke tid siden, at Bilal købte Lindas, men nu er han klar til at lave konceptet om. Ombygningen er snart færdig, og her bliver en 10-12 siddepladser indendørs.

 

Vigtigt: Her laves döner kebab

Husk, at shawarma er det arabiske navn for en rulle, som på tyrkisk hedder döner kebab. Der er forskel på smagen, hvilket skyldes de krydderier, der bruges til marineringen af kødet. Hos Bilal bruger de kalvekøller fra dansk kvæg. Kødet grilles godt, og Bilal har altid været kendt og berømt for sit kød. Det danner ligefrem skole for en del af byens shawarmabarer. Brødet bager Bilal selv i dag. Priserne bliver i øvrigt de samme som hos afdelingen i Bazaren i Brabrand, hvor en döner kebab koster 55 kroner. 

 

Nytænkning – eller måske tilbage til rødderne

En af de nye tiltag hos Bilal. Kyllingekebab med grøntsager i stedet for salat. Nok det eneste sted i Aarhus, hvor du kan få en döner kebab fyldt med grøntsager og kylling. Hvis du vil have den udelukkende med grøntsager, så kan det også lade sig gøre.

 

Det bliver mandag den 3. februar klokken 11.00 at Hos Bilal åbner på Immervad 7 i Aarhus C.

 

 

Hos Bilal

Immervad 7
8000 Aarhus
Website: 
Åbningstider er fra 10.00 – 21.00.
Der kommer natåbent med tiden, men ikke her i starten. 

 

 

Del artikel

Andre læser også