Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvor er logikken? Konfrontation eller afvigelse med byens nye hellesteder

Af anders@sommersangdigital.dk

Ordet er frit er skrevet af Mads Poulsen

 

Det er vigtigt at pointere at næsten uanset, hvor man vil placere et hellested, så vil der være protester fra naboer og folk i nærheden. Ja, hvem gider egentlig at have dem som nabo?

 

Debatten bliver nemlig nemt en ”ikke-i-min-baggård”-diskussion.

Dette, mener jeg dog ikke, er tilfældet i denne sag omkring Vester Allé 15.

At have et hellested som nabo behøver nemlig ikke at være et problem, så længe man, som borger og erhvervsdrivende nabo, har mulighed for at gå pænt uden om en klynge af socialt udsatte.


At skulle konfrontere og gå direkte igennem en flok berusede mennesker kan være grænseoverskridende, men at skulle gøre det hver eneste dag på vej til og fra arbejde er simpelthen uacceptabelt.


Jeg går ruten hver dag og ofte med mine børn. Hver gang vi ser en flok berusede mennesker på gaden, hvad enten det er socialt udsatte eller blot en klynge unge mennesker, der er højrøstede, så vælger jeg altid at gå udenom. Det ser  jeg slet ikke et problem i, da jeg jo har muligheden for at gå udenom, og at det derved er mit frie valg, om jeg vil konfrontere eller afvige.



Men på Vester Allé 15 vil dette ikke blive tilfældet. Hellestedet vil komme til at fylde så stor en del af arealet, da stien kun er et par meter i bredden og plænen max 150 kvm. Du har simpelthen ikke mulighed for at gå udenom. Afvigelse er ikke muligt, kun konfrontation, som på så lille et areal, som vi her taler om, unægteligt vil forøge risikoen for konflikter og ubehagelige møder.



Kritikken af Vester Allé 15 er netop størrelsen. Stedet er simpelthen for lille til at huse et hellested, da det bliver placeret på et areal, der er så småt, at der ikke er plads til andet.

 


Aflastning for Klostertorvet

Argumentationen for at benytte Vester Allé 15 som hellested er netop at aflaste de mange borgere og restaurationer på Klostertorvet, som har store udfordringer med netop denne gruppe udsatte.

 

Klostertorvet er stort, og her er der mulighed for at gå pænt udenom, og alligevel skaber det problemer. Hvordan vil det så ikke blive, når man indskrænker området til mere end en tiendedel af pladsen? Det spørgsmål finder jeg interessant?



Yderligere er de godt 10-15 restaurationer på Klostertorvet og omkring omkring stærkt belastet af disse udsatte på trods af, at hellestedet for flere af de ramte er over 100 meter fra deres hoveddør.



Nu vil man så sende problemet ned til én restaurant blot 5-10 meter fra deres hoveddør. Hvordan kan det overhovedet være en god idé?

 

 

Hvor er logikken?

Altså hvis 15 restauranter klager, og der er over 100 meter til hellestedet, hvordan vil presset så ikke blive, hvis én eneste restaurant skulle tage hele presset og så kun fem meter fra døren?


Jeg kender udmærket til problemerne på Klostertorvet, da jeg selv driver en forretning i Klosterport, og derfor ved jeg, at ved valget af Vester Allé 15 som hellested, så har politikerne definitivt besluttet at lukke Pica Pica.


Pudsigt nok, så er det de selv samme politikere, der i 2009 inviterede os til at skabe et sted, der kunne skabe liv i en ellers død zone af byen. Et sted, der kunne bakke op omkring visionerne for et centrum for musikkultur.

 

Et sted der nu endelig er vendt og lykkedes.



Tak for 8 års kamp, slid og slæb. Tak for sparket!

 

Hvor er logikken? Konfrontation eller afvigelse med byens nye hellesteder

Del artikel

Andre læser også