Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

Af Line Ingwar Karlsen

En ny forretning har set dagens lys i forstaden, Skejby. I en industribygning tæt på IKEA, nærmere bestemt i den hvor LaserTryk.dk har hovedkvarter, er der åbnet et pizzaria. Placeringen er ret cool, og indretningen er godt tænkt. Pizzaerne smager forrygende godt. Råvarerne er økologiske, og de fleste er fra Italien. Egen import. Umiddelbart kan man spørge sig selv, hvad planen er med at lægge et pizzaria et relativt godt gemt sted i Skejby. Det svar får du lidt længere nede i artiklen.

 

En trekløver med ambitioner

Anders Grønborg og Esben Mols Kabell står bag ild.pizza. Makkerparret har skabt det succesfulde trykkeri, LaserTryk. De har allieret sig med Younes Deaibes, som er den daglige leder. Han har en lang erfaring fra branchen og ved om nogen, hvordan man får sat tingene i system. Senest var Younes Deaibes parkleder i Friheden, hvor han stod for driften og alle medarbejderne i parken. Udover det, har Younes hjulpet en del restauranter med branding og strategi.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

Idéen er, at lave pizzaer efter et system, som ikke så mange andre gør. Udover det skal pizzaerne selvfølgelig smage godt, fortæller Younes Deaibes. Vi vil gerne lave de bedste pizzaer, du kan forestille dig, og til en pris som alle finder god. Det mener vi, at vi kan gøre ved at investere i det bedste udstyr, finde de bedste råvarer og finde et personale, som brænder for at lave pizzaer, fortæller Younes Deaibes.

 

Enhedspris på 79 kroner for en pizza

De fleste ved godt, at forretning sætter til på gyngerne og tjener på karrusellerne. Så i stedet for at lave forskellige priser har ild.pizza valgt at køre med enhedspris. Den er 79 kroner for en pizza lavet i den store stenovn, som er brændefyret, hvilket giver en helt unik smag. Den store stenovn er blandt de bedste og er importeret fra Italien. Den er både brænde- og gasfyret og kan gå højt op i temperatur. Den drejer rundt og kan bage otte pizzaer ad gangen.

 

Effektivitet, lav husleje og gode indkøbsaftaler gør, at prisen kan holdes på det niveau. Hvis tilsvarende skulle laves i Aarhus, ville prisen være et godt stykke over 100 kroner.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

 

Ild.pizza – og ingen .dk eller .com, men .pizza

Alt, eller det meste vedrørende udvalg, bestilling og betaling foregår på hjemmesiden. Dog kan du godt gå ind i pizzariaet og bestille en pizza, men du skal betale med din smartphone. Ild.pizza er 100% pengeløse, og har ikke engang en kortterminal.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

Som en ekstra gadget, kan du også følge med i arbejdet med din pizza. Det gør du på deres hjemmeside, hvor alt arbejde i køkkenet kan følges via et webcam. Alle kan følge med i arbejdet med maden. Det er vist det, man kalder 100% gennemsigtighed.

 

Design din egen pizza

Verdensmesteren i pizzabagning, selveste Marco Fuso, har været med på holdet. Han har lavet dejen, eller de forskellige typer pizzadej. Den almindelig italienske, en glutenfri og en med fuldkornsmel. Tomatsaucen er også hans opskrift. De forskellige pizzaer har han også været med til at lave. Men hvis du ikke er til en foruddefineret pizza, så kan du designe din helt egen. Også til 79 kroner uanset hvor mange forskellige toppings du vælger.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

 

Ingen ild.pizza uden Younes

Anders Grønborg elsker pizza, iværksætteri og ikke mindst at gøre tingene ordentligt. Han, og sin makker Esben Mols Kabell, skal ikke selv drive ild.pizza og slår fast med syvtommersøm: Ingen ild.pizza uden Younes. Meningen er nemlig, at der i løbet af et par år skal laves flere afdelinger af ild.pizza.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

 

Forstæderne er oplagte

Trekløveret bag ild.pizza har en plan. Den første ild.pizza er åbnet. Dengang jeg var forbi, væltede der ind med kunder. Ild.pizza er ikke et storbys-koncept. Man skal kunne køre dertil. Det skal være let at hente sin mad. Pizzaen skal være brandvarm. Derfor er der al den teknik, der gør, at du på sekundet ved, hvornår din pizza er færdig. Ild.pizza har ingen udbringning. Meningen er du selv skal hente din mad, eller spise den hos ild.pizza.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

På mit spørgsmål om der er flere ild.pizza-afdelinger på vej, sagde Anders Grønborg lidt humoristisk; Enten har vi en del flere afdelinger om et par år, eller også har vi nul. Klart sprog.

Ild.Pizza: Anders og Esben fra Lasertryk åbner pizzeria med highend brændefyret ovn

Ild. pizza åbnede officielt den 1. maj.

 

Ild.pizza A/S

P.O. Pedersens Vej 9
8200 Aarhus N
Telefon:  87 31 03 55
Mail: info@ild.pizza
Se mere på www.ild.pizza

 

Del artikel

Andre læser også