Interview: tv-2 er klar til at kysse det satans liv

Skrevet den 19. oktober 2020 kl 00:00 Af Søren Holm-Hansen

Hvor er vi, hvor skal vi hen, og hvad er det hele for noget?

Den slags spørgsmål har tv-2 stillet i efterhånden mange år, og de er ikke uaktuelle – hverken spørgsmålene eller musikerne. Heller ikke Steffen Brandt, som gerne svarer på spørgsmål op til den forestående jubilæumsturné.

Nu markerer orkesteret med hjemstavn i Aarhus intet mindre end 40 års jubilæum. Den store sommerturné måtte aflyses; i stedet gennemføres en række akustiske efterårs- og vinterkoncerter i god ro og orden.

Og så hygger de sig med dans og musik / fester og fodbold og matematik / så snakker de om økonomi / og tegner den fremtid vi lever i (Steffen Brandt, “Ræven og rønnebærrene”, 1984)

Det gør vi så ikke i øjeblikket, nutidens unge, som Steffen Brandt skrev om i 1984. Men livet fortsætter, der er et jubilæum at markere, og mange af os har lyst til at råbe noget åndssvagt.

Nationalpoet Steffen Brandt har stadig noget at sige efter 40 år, og hans orkester, tv-2, kan stadig levere en koncert, der ikke alene er et bidrag til festen, men som også er en kommentar til den forvirrede og usikre tid, vi lever i.

Vi skal stå sammen og finde håb, lyder det i optakten til jeres akustiske turné. Men vi skal jo ikke stå alt for tæt sammen… Hvad gør man for at fungere fornuftigt på afstand af hinanden i så lang tid, som vi har oplevet – og fortsat har udsigt til?

“Jeg tror, at man i et band og sikkert også i andre sammenhænge skal have hinanden på behørig afstand en gang imellem. Man siger, at pauserne er det vigtigste i musikken; det gælder måske også i andre af livets forhold. Men ellers tror jeg, at grunden til, at vi i tv-2 kan fejre 40 års jubilæum, er, at vi er forskellige og prøver på at give hinanden plads til at være den, som man nu engang er,” siger Steffen Brandt til Aarhus Update.

Og han glæder sig til at komme ud at spille live igen:

“Det er vores indtryk, at der mere end nogensinde er brug for at mødes og være sammen om de vilkår, som vi alle er underlagt for tiden. Det virker, som om vi alle har fået øjnene op for de virkelige værdier – nærhed og samvær, familie og venner. Måske behøver livet ikke at leves på den anden side af jorden i Thailand and elsewhere. Måske ligger oplevelsen lige uden for døren. Sammen med dem man holder af.”

Det er længere væk end man kan nå med sin forstand / man må tage drømmene ind for at fatte det: At alting vender tilbage / som tragedie, som farce, som soap, som opera, som postkort fra Amerika (Steffen Brandt, “Amerika”, 2001)

Ventetiden under corona-nedlukningen er i høj grad tilbragt i studiet.

“Da der var gået en måneds tid, og det første chok havde lagt sig lidt, gik vi i gang med at indspille en nyfortolkning af en sang fra efterkrigstiden, som hedder ‘Den sidste turist i Europa’. Vores version er en slags moderne europæisk kulturhistorie på vers. I øvrigt den længste sang, som vi nogensinde har indspillet. Over 10 minutter. Den kan forresten høres på Youtube og på vores Facebook-side her:

I markerer 40 år som orkester og har for længst skrevet og spillet jer ind i dansk musikhistorie. Der har været mange tidsaktuelle budskaber undervejs. Er der et særligt budskab i anledning af 40 år – er man så nærmest voksen?

“Uanset hvad, og hvor lang tid vi lever, så bliver vi alligevel aldrig voksne. Sådan rigtigt. Vi forbeholder os ret til at anskue tilværelsen med alvor, men også med en vis undren. Med et godt øje til det absurde og nogle gange det komiske i tilværelsen.”

Her er sex, og her er smukke piger / her er kvinden – ned på alle fire / ikke mere vrøvl og ikke mere overflødig snak / ikke mere tid at spilde (Steffen Brandt, “Rigtige mænd”, 1985)

Men hvad med tidsånden? Kan man stadig spille “Rigtige mænd”? Den erfarne forsanger er forberedt:

“‘Rigtige mænd’ var en skarp, satirisk tekst om et fænomen i midtfirserne, kaldet yuppierne; en generation af fremadstormende, stærkt selvcentrerede unge mænd, som først og fremmest havde sig selv og egen selvrealisation som agenda. Så hvis vi spiller den i dag, ville vi give den et par ord med på vejen om den sammenhæng.”

Fra 1980’erne stammer også klassikere som denne:

Hva nu hvis jeg ikke ved, præcis hva jeg gør / hva nu hvis du sir, det er helt i orden / er vi så ikke nærmest lykkelige vi to? (Steffen Brandt, “Nærmest lykkelig”, 1988)

Det var på “Nutidens unge” fra 1984, at Steffen Brandt skrev “Gare du Nord” med en kærlig hilsen til “Byernes by”:

Jeg vænner mig til turen / trækker vejret heftigt gennem Danmark / åh, Paris, jeg savner dig igen (Steffen Brandt, “Gare du Nord”, 1984)

En hilsen til en by, som i øjeblikket er lukket for besøgende. Men vi skal videre. Tiden er ikke til de store koncerter under bøgetræerne i Skanderborg eller andre steder, hvor publikum rejser sig og synger med.

“Vi tager på akustisk tur med det klare formål at hylde glæden og livet. Med plads til eftertænksomhed og perspektiv. Det er ikke tilladt at rejse sig op og huje, men nogle gange ender den bedste fest i køkkenet med en håndbajer og en god historie,” konkluderer den 67-årige sangskriver, som i 1996 modtog Dan Turéll Medaljen og i 2003 Modersmål-Selskabets Sprogpris. Formentlig – og blandt meget andet – for disse linjer:

Der er nogle chancer, som man selv kan ta’ / og flytte rundt med, hvis man synes / lidt op og ned, du ved, man klarer sig / åh, Gud, hvor åndssvagt / Kys det nu, det satans liv/ grib det, fang det, før det er forbi (Steffen Brandt, “Kys det nu (Det satans liv)”, 1988)

Hvilken sang glæder du dig mest til at synge – live?

“Det kommer næppe bag på nogen, at jeg her har svært ved at vælge, men sange som ‘Kys det nu’ og ‘Hele verden fra forstanden’ har fået en ny og anderledes aktualitet,” slutter Steffen Brandt, som sammen med tv-2 – der inkluderer Sven Gaul, Hans Erik Lerchenfeld og og Georg Olesen – indleder turneen i Frederikshavn i november.

Og der må desværre ikke synges med på disse linjer, hvis corona-restriktioner skal overholdes – men mon ikke de fleste kan teksten i hovedet og på rygraden:

Uret tikker, hjertet banker / hele verden fra forstanden / gør dog noget, løb for livet / brug dog tiden, elsk hinanden (Steffen Brandt, “Hele verden fra forstanden”, 1985)

Der er få billetter tilbage…