Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul i Friheden: Tivoli Friheden sikrer julestemningen igen i 2018

Af anders@sommersangdigital.dk

Når Tivoli Friheden fra den 17. november 2018 bliver transformeret til et storslået julelandskab, er det tredje gang, at parken inviterer indenfor til Jul i Friheden. Under skæret fra over 300.000 fortryllende julelys kan besøgende blandt andet gå på opdagelse i julemandens værksted, ae hans rensdyr, høre julekoret synge julen ind, spise julemad fra Aarhus Mad og Marked og opleve det nye kærlighedstræ.

 

Sidste år fik over 115.000 børn og voksne julelys i øjnene, da de besøgte Jul i Friheden. Igen i år vil det smukke julelandskab få hjerterne til at banke og julestemningen til at flyde med juleklassikere som nisselandskab, kanetur og gløgg samt det nye kærlighedstræ. Et otte meter højt juletræ fylde med LED-lys, der lyser op, når kærligheden spreder sig.

 

Magiske øjeblikke

Besøgende mærker hurtigt julens kærlige ånd, når de træder ind i parken, der foruden det nye 8 meter høje kærlighedstræ med funklende LED-lys, er pyntet med over 300.000 julelys, 3000 julekugler og mere end 16 km juleranker.

Jul i Friheden: Tivoli Friheden sikrer julestemningen igen i 2018

Derudover kan besøgende opleve det smukke vinterlandskab fra toppen af Pariserhjulet og fra andre udvalgte forlystelser, der alle har åbent i det kolde vintermørke. I anledning af højtiden bliver Sky Tower omdannet til Danmarks største juletræ, der med sine 65 meter er beklædt med over 2 kilometer lyskæder. Besøgende kan også beundre de betagende lys fra skøjtebanen, der er placeret lige under træet.

 

 

Besøg den nye by med boder

Med 45 juleboder vil der sprede sig en skøn duft af juledelikatesser i den nye bodeby, hvor Aarhus Mad og Marked sørger for street food. Her kan besøgende blandt andet nyde vaskeægte bålmad fra Gourmensh, kvalitetsburgere fra WeDoBurgers, nogle af landets bedste fish’n’chips fra The Fish Project og hjemmelavede churros fra Average Food Truck. Alt imens står Café Her og Der klar med varm kaffe til at lune sig på, og så vil der selvfølgelig også være gløgg, æbleskiver og andre julegodter. Udover mad, er der også boder med juleartikler og gaver.

 

Der er kort sagt magiske juleoplevelser for både store og små, når Tivoli Friheden byder velkommen til Jul i Friheden 2018.

 

Fakta om Jul i Friheden


Danmarks højeste juletræ
(65 meter med 2,1 km lyskæder og 103.000 LED-lyskilder og stjerner på toppen)

30 meter højt træ med 4,8 km lyskæder og 96.000 LED-lyskilder

70 meter lystunnel med 50.000 LED-lyskilder

16 km juleranker

460 kvm lysgardin

3000 udendørs julekugler

500 lysdrops

300 juletræer

45 boder

 

ÅBNINGSTIDER OG PRISER

  • Entré (0-90 cm) gratis
  • Barn/voksne kr. 135,-
  • Turbånd kr. 70,- (*)

(*) når du har købt turbånd, har du fri adgang til parken og forlystelserne alle øvrige dage.

 

I alt 23 åbningsdage. Alle weekender plus udvalgte hverdage fra 17. november til den 30. december. Se åbningstider på www.friheden.dk

 

Del artikel

Andre læser også