Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul på Mols: Møllerup Gods inviterer til rundvisning og julehygge

Af anders@sommersangdigital.dk

Julen står for døren, og Møllerup Gods inviterer til julehygge i gårdbutikken fredag den 7. december kl. 14.30-16.30 – alle er velkomne!

 

Der vil være pyntet op til jul med gran og julelys, der kan købes lækkerier til både børn og voksne; gløgg, varm kakao og æbleskiver til rimelige priser.

Møllerup lancerer desuden netop nu det nye marcipanbrød med 12% hampeprotein. Marcipanbrødet er udviklet og produceret i samarbejde med Mols Organic og kan købes med hjem til julen.

 

Samtidig er der selvfølgelig mulighed for at købe værtindegaver, årets mandelgave eller lidt lækre hampeprodukter til pakkekalenderen.

 

I anledning af julen vil der desuden være en kort, gratis rundvisning kl. 14:30

 

Møllerup Gods er kendt fra DR-tv-serien ”Godsejerne” fra 2015

Møllerup Gods gruppen beskæftiger 30 medarbejdere,råder over 500 ha jord, heraf 150 med hamp og driver flere aktiviteter som sikrer forretningsmæssig bæredygtig drift af godset. Møllerup Gods har siden 2015 dyrket hamp til fødevarer, udviklet sin helt egen fødevare- og hudplejeserie med hamp, som forhandles i flere dagligvarekæder samt via egen webshop. Senest har Møllerup Gods gennem selskabet Spektrum Cannabis fået tilladelse til at dyrke medicinsk cannabis. Møllerup Gods har desuden hestepension med plads til 25 heste og driver fasanopdræt, jagtaktivitet, feriehusudlejning med plads til 40 feriegæster eller 80 selskabsgæster samt gårdbutik, og er vært for flere kulturelle arrangementer, bl.a. julekoncerter og ét af Østjyllands mest omtalte kulturevents, Verdensballetten, som gæster Møllerup Gods for 8. år i træk 13. juli 2019. Møllerup har desuden netop introduceret den store Kørelade til eventbrug af forskellig art for op mod 300 gæster.

 

 

Del artikel

Andre læser også