Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tid til julefrokost: Leveret til døren – eller serveret i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Skal det være nemt og lækkert, når du midt i en corona-tid skal jule om dine nærmeste, er hjælpen nær med hele tre gode tilbud fra DiningSix, der står bag bl.a. restauranterne KöD, Basso og Klokken i Aarhus.

 

Årets tre julemenuer er klar til bestilling og kan både leveres eller afhentes i DiningSix’ køkken på Silkeborgvej i Aarhus. Som en ekstra gimmick leveres alle menuer med en mandelgave; et gavekort til en af husets restauranter.

 

 

Menuerne ud af huset lyder som følger:

 

Varm selv-menu (169 kroner): 

Hjemmerørt hønsesalat, lune fiskefileter med hjemmerørt remoulade, frikadeller, julesteg med sprød svær, kartofler, hjemmelavet rødkål, brun sovs og ris a la mande med kirsebærsauce og crumble.

 

Klassisk julemenu (249 kroner): 

Marinerede sild med karrycreme, hjemmerørt hønsesalat, lun fiskefilet med grov remoulade, flæskesteg, frikadeller, langtidstilberedt andebryst, rødkål, sprød vintersalat, ovnbagte kartofler, julesovs med urter, ribs og portvin samt ris a la mande. Alt inklusive behørigt tilbehør.

 

Luksusmenu (285 kroner): 

Marinerede sild med karrycreme, hjemmerørt hønsesalat, æg & rejer, leverpostej med bøgerøget bacon, lun fiskefilet med grov remoulade, glaseret flæskesteg, frikadeller, langtidstilberedt andebryst, rødkål, sprød vintersalat, ovnbagte kartofler, julesovs med urter, ribs og portvin samt ris a la mande. Inklusive hele udtrækket af tilbehør.

 

Se mere her:

 

Tid til julefrokost: Leveret til døren - eller serveret i Aarhus

 

KöD på bordet – ude i byen!

Trænger du derimod til at komme ud blandt andre mennesker, er der også masser af muligheder i byen, ikke mindst hos DiningSix’ tre restauranter i Aarhus, som op til jul tilbyder julehygge i store mængder.

 

Steakhouse-restauranten KöD sammensætter tre forskellige julemenuer fra den 9. november – alle med fokus på godt kød og sprødstegt and. Menuerne ligger i prislejet 495 – 685 kroner og fordeler sig med forret af okse- eller laksetatar, hovedret af roast fra Uruguay eller sprængt berberiand til hovedret og hvid chokolademousse til dessert.

 

Til menuen i mellemklassen hos KöD er der også mulighed for krogmodnet oksemørbrad til hovedret, imens den dyre menu omfatter et tilvalg af Hereford/Angus New York Strip. Med andre ord: Det ualmindeligt gode kød fra øverste hylde.

 

Alle tre menuer følges med et tilbud om tre timers fri øl, vin og vand for 275 kroner. Blandt vinene findes de hæderlige “Rio Alto”, Chardonnay, Reserva, 2018, og “Alese”, Negroamaro, Schola Sarmenti, 2016. Og lad os bare tage muligheden for tilkøb med: Fri bar blandt husets cocktails i samme tidsrum koster 198 kroner ekstra, ligesom der er mulighed for at opgradere vinkortet.

 

KöD

Åboulevarden 23
8000 Aarhus C

Se mere her: 

 

Tid til julefrokost: Leveret til døren - eller serveret i Aarhus

 

Op til 13 serveringer hos Basso

Basso skruer også op for julehyggen fra den 9. november og fortsætter frem til årets næstsidste dag. Her ligger de tre menuer i prislejet 398 – 598 kroner og omfatter alle indledende snacks samt en dessert af chokolade, yoghurt og nougatine.

 

Den første menu omfatter 10 serveringer, herunder frisk bøffelmozzarella, friteret kammusling, svampe & ansjoser, pasta med svampesauce og bøgehatte (Casarecce pasta), rosastegt andebryst og bagt spidskål med kærnemælk.

 

Går man et trin op, kommer der yderligere tre serveringer på bordet, herunder kalvetatar, risotto og glaseret selleri. Den store menu omfatter foruden 13 serveringer et glas velkomstbobler, fri vand samt kaffe eller te.

 

Vinmenu kan tilkøbes, og luksuspakken lyder på tre timer med fri øl, vand og vin (Pinot Grigio, Lungarotti, 2018 samt Valpolicella Ripasso Pietra Antica, Monteforte, 2016) for 398 kroner. I lighed med KöD tilbyder Basso tre timer med fri cocktail for ekstra 198 kroner.

 

Basso

Skolegade 21
8000 Aarhus C
Se mere her:

 

Tid til julefrokost: Leveret til døren - eller serveret i Aarhus

 

Klassisk jul hos Klokken

Hos Klokken tænder man op under julestemningen allerede den 1. november til både tre julemenuer og suppleret med smørrebrød til frokost. Klokkens julemenuer koster mellem 345 og 450 kroner. Dertil er der mulighed for at tilkøbe tre timers fri øl, vand og vin (“Rio Alto”, Chardonnay, Reserva, Chile 2018, og “Alese” Negroamaro, Schola Sarmenti, Apulien, Italien 2016) for 275 kroner.

 

Og i tråd med menuerne er der fire snapse eller akvavitter for 152 kroner eller en hel flaske snaps til 500 kroner.

 

En lille menu omfatter således klassikere som sild og paneret rødspætte, flæskesteg af dansk gris, hjemmelavet rødkål, rosastegt andebryst, frisk grønkålssalat, hvide og brunede kartofler med sovs samt ris a la mande.

 

I mellemklassen tilføjes hjemmelavet hønsesalat og tunmousse til forretterne, mens den store menu omfatter tarteletter med høns og rejecocktail med håndpillede rejer.

 

Restaurant Klokken

Mindegade 6
8000 Aarhus C
Se mere her:

 

Tid til julefrokost: Leveret til døren - eller serveret i Aarhus

 

Maden til juleaften

DiningSix tilbyder desuden at levere menuen til selve juleaften – klar til servering. Her får du langtidstilberedt andebryst, flæskesteg, rødkål, ovnbagte kartofler, julesovs med urter, ribsgelé og portvin samt ris a la mande med ristede mandler og kirsebærsauce for 225 kroner pr. kuvert.

 

Menuen til juleaften tilbydes også til lillejuleaften.

 

Som noget nyt tilbydes gratis afbestilling frem til 4 dage før levering. Så man kan trygt bestille mad til deres julefrokosten i disse Covid-19 tider. 

 

DiningSix

Køkken/afhentning: Silkeborgvej 41B, 8000 Aarhus C
Se mere her:

 

Tid til julefrokost: Leveret til døren - eller serveret i Aarhus

 

 

 

Del artikel

Andre læser også