Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt kaffebar i Aarhus udvider til to etager

Af anders@sommersangdigital.dk

Der er rift om pladserne i Starbucks i Salling Aarhus, og derfor udvider kaffebaren nu med en ekstra etage på første sal i stormagasinet ved women’s fashion. Arbejdet med at installere en ny spiraltrappe mellem etagerne og indrette cafeen vil ske i ferieugerne, så den nye, udvidede Starbucks kan åbne fredag 12. august.

 

Siden Starbucks åbnede i Salling for nu tre år siden, er efterspørgslen på café- og loungestolene med strøgudsigt til kaffeoplevelsen bare blevet større og større, og det får nu Starbucks til at udvide kaffebaren til to etager.

Dansk Supermarked 2015 © Foto: Jesper Rais, www.raisfoto.dk
Udvidelsen giver Starbucks 30 ekstra siddepladser på første sal i stormagasinet med byens bedste strøgudsigt gennem panoramavinduerne. En spiraltrappe fra den eksisterende kaffebar kommer til at forbinde de to etager.

 

Rift om pladserne

Starbucks i Salling er blevet en populær oase. Det kan vi se, fordi der er stor rift om pladserne, og det behov vil vi gerne imødekomme. Som moderne stormagasin ønsker vi at tilbyde mange små oaser på shoppingturen. Med udvidelsen kan vi tilbyde en fantastisk udsigt over Strøgets liv, som tidligere var gemt væk bag hylder med tøj, siger Marianne Bedsted, der både er direktør for Salling og for franchisekæden Starbucks samt og Carl´s Jr. i Danmark.

 

Et større menukort

Ideen om at indrette café på førstesalen i Salling i forlængelse af women’s fashion opstod som en del af arbejdet med den kæmpestore ombygning af stormagasinet, som Salling kunne byde kunderne indenfor til i marts i år med mere end 20 nye high-end brands og mærkevareshops. Siden ombygningen har bistroen i Salling stået for at drive en mindre café på stedet. Her har kunderne kunnet få en kop kaffe, lidt vin eller sødt ind imellem deres shopping. Når Starbucks overtager, vil menukortet kunne tilbyde væsentligt mere

 

50 procents kaffetilbud på åbningsdagen

Håndværkerarbejdet med at installere spiraltrappen og nyindrette lokalerne vil stå på i ferieugerne, hvor det er til mindst gene for kunderne, og den nye, udvidede kaffebar åbner med dj-musik og gode 50 procents kaffetilbud fredag den 12. august.

 

Starbucks i Salling var den første Starbucks i Aarhus. Endnu en Starbucks er i august på vej på et andet af byens mest centrale steder: Store Torv.

 

Del artikel

Andre læser også