Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kids2Kids: Aarhus får sit eget univers for secondhand børnetøj 

Af anders@sommersangdigital.dk

Baby- og børnetøjskæden Kids2Kids åbner efter sommerferien kædens anden forretning. Den kommer til at ligge på Agerøvej 25 i Tilst. En forretning, hvor økonomisk- og miljøbevidste forældre kan købe og sælge smart børnetøj i trygge rammer og med grøn samvittighed. 

 

Det behøver ikke være svært at skulle klæde sine små guldklumper på, det behøver ikke være dyrt og det behøver slet ikke være med dårlig samvittighed. Det er grundtanken bag Kids2Kids Aarhus’ nye baby- og børneudstyrsunivers på Agerøvej 25 i Tilst.

 

Det er sund fornuft

Jeg tror alle forældre har prøvet at stå med en fin ny trøje i hænderne, som kun nåede at blive brugt én gang, inden barnet var vokset ud af den. Sådan er det bare at være forældre. Og det er derfor, vi er sikre på, at Kids2Kids vil komme mange forældre til stor glæde. Hos Kids2Kids vil kunderne kunne sælge og købe brugt børneudstyr, fra barnevogne til flyverdragter. Secondhand er ikke bare moderne, det er sund fornuft både økonomisk og af hensyn til miljøet, og vi tror at de aarhusianske forældre kan bruge et rum til finde lækre ting til ungerne – og kunne sætte det, guldklumperne er vokset ud af, til salg, forklarer indehaver og direktør, Peter Torp.

 

Peter Torp har tidligere drevet 12 Shell servicestationer rundt omkring i Østjylland, indtil han solgte forretningerne til Circle K. Siden har han kastet sig over secondhand børnetøj og åbnede i foråret den første Kids2Kids-forretning i Holstebro. 

 

Og nu er de klar med nummer to, der skal ligge i Aarhus hvor han også selv bor. 

 

Faktisk har Aarhus hele tiden været vores førsteprioritet, det er den perfekte by til at drive en secondhand børnetøjsforretning. Men det tog os lidt tid at finde de helt rigtige lokaler, og derfor nåede vi i mellemtiden at åbne en forretning i Vestjylland. Men nu har vi fundet den og er gået i gang med at forberedelserne, så vi efter sommerferien kan slå dørene op, siger Peter Torp.

 

Lej en stand og sæt prisen, så klarer vi resten

Konceptet er, at man som sælger lejer sig ind på en salgsstand for mindst en uge ad gangen og selv prissætter på sine varer. Kids2Kids sørger for stregkoder til varerne, kundebetjening og salg – og fortjenesten bliver sat direkte ind på sælgerens betalingskort. Samtidig forsøger vi at skabe et miljø der er dejligt at opholde sig i. Selv om det er secondhand må det jo gerne være lækkert.

De færreste har tid til at løbe og holde opsyn med deres salgsstand, men det kan vi også sørge for, så sælgerne i stedet kan bruge tiden på deres børn. Eller på at snuse sig igennem de andre stande i forretningen, så de kan finde noget nyt, spændende tøj til gode priser, forklarer driftschef Christian Torp, indehaverens yngste søn, som er gået med i familiefirmaet.

 

Mange har efterhånden opdaget, hvor meget bøvl der følger med, når man vil sælge sine brugte ejendele på onlinemedier eller salgsgrupper på sociale-medier. Der skal svares på beskeder frem og tilbage, sendes ekstra billeder og diskuteres med folk, der tror det er okay bare at underbyde, selvom man har sat en mindstepris, og stå og vente på en køber, der kommer halvanden time senere end aftalt, eller aldrig dukker op. Kids2Kids er forældrenes genvej til at gøre hele den besværlige proces til en leg.

 

Enhver der har været igennem det cirkus, ved hvor meget bøvl der ofte følger med. Hos os kan man få alle fordelene ved secondhand køb og salg, uden ulemperne, siger Christian Torp.

 

Gode erfaringer

Fra den nuværende butik i Holstebro har man allerede en masse gode og brugbare erfaringer, som vil komme de aarhusianske kunder til gode. Den allervigtigste erfaring af alle er, at konceptet virker og er populært hos dem, det handler om – kunderne. 

Kids2Kids: Aarhus får sit eget univers for secondhand børnetøj 

Vi er blevet taget så godt imod og får utroligt mange pæne ord med på vejen fra vores kunder, både dem der kun kommer for at gøre nogle gode indkøb, og dem der har lejet en stand og tjent gode penge på at sælge deres brugte børnetøj og legetøj gennem Kids2Kids. Vi har mange eksempler på standlejere, der allerede efter to uger havde solgt varer for mange tusinde kroner og pludselig stod med penge i hånden til at forsøde sommerferien, fortæller Christian Torp med et smil.

Kids2Kids har netop overtaget lokalerne til den nye forretning i Tilst og er gået i gang med at forvandle den, så forretningen primo september kan byde kunderne indenfor. De første sælgere vil få adgang en uges tid i forvejen, så de kan nå at fylde hylderne op med masser af spændende varer, inden kunderne lukkes ind. 

 

Del artikel

Andre læser også