Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Velkommen til dansk mad: Restaurant Klokken Aarhus åbner på fredag

Af anders@sommersangdigital.dk

Fredag den 15. juni slår Restaurant Klokken dørene op for første gang i La Belles gamle lokaler i Mindegade. Velkommen til dansk mad i hjertet af Aarhus.

 

Konceptet er klassisk, dansk mad som smørrebrød og stegt flæsk med persillesovs. Sovsen er allerede blevet tilsmagt af et sovsepanel i både Aarhus og København og sidder derfor lige i skabet på åbningsdagen. Til god dansk mad og sovs hører der sig naturligvis god drikke til. Derfor serverer Klokken velkendte øl, vine og vand samt specialfremstillede snapse, så der er noget for enhver smag.

 

Klokken byder indenfor til både frokost- og aftenservering. Vil man hellere nyde sin mad hjemme, så tilbyder restauranten også smørrebrød som take-away. Hvad enten I er et makkerpar, en familie eller et større selskab, der lyster et solidt, dansk måltid, så vil Klokken imødekomme jeres behov og ønsker.

 

Du kan læse mere om restauranten, se menukort og booke bord her

 

Fakta

  • Klokken Aarhus åbner fredag den 15. juni på adressen Mindegade 6, 8000 Aarhus C
  • Klokken Aarhus er traditionel dansk mad og tilbyder både frokost- og aftenservering
  • Klokken Aarhus er det nyeste restaurantkoncept fra DiningSix, der også står bag restauranterne KöD, Basso, Slap Af samt har en anpart i cocktailbaren LouLou

 

 

Del artikel

Andre læser også