Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Københavneramarturerne er sat til salg: Rift om at købe Aarhus’ gamle gadelamper 

Af anders@sommersangdigital.dk

Interessen var overvældende, da Teknik & Miljø i februar satte 250 gamle gadelamper fra Aarhus Midtby og Trøjborg til salg på Facebook. Mandag d. 9. marts får de første 50 mulighed for at Aarhus Kommune købe 2 lamper hver. 

 

Over 970 borgere henvendte sig, da Københavneramarturerne blev sat til salg. Lamperne sælges nu i etaper for at sikre, at ingen går forgæves. Fordelingen af salget sker efter et først-til-mølle-princip, så dem, der henvendte sig først, får mulighed for at købe lamperne først. 

 

Mandag d. 9. marts fra kl. 15-17 er de første 50 inviteret til lageret, hvor de hver kan udvælge og købe to lamper. 

 

En del af et stort energiprojekt

Københavneramarturerne har de seneste 20-40 år oplyst gaderne i Aarhus midtby og på Trøjborg. Siden 2016 er lamperne løbende blevet skiftet ud med energibesparende LED-lys. 

Københavneramarturerne er sat til salg: Rift om at købe Aarhus’ gamle gadelamper 

I alt er 29.000 lamper udskiftet i hele Aarhus Kommune, hvilket er halv- delen af kommunens gadelamper, og det giver en mærkbar energibesparelse. En LED-lampe har et energiforbrug på 15-20 watt, mens de gamle lamper til sammenligning bruger mellem 80 og 250 watt. 

 

Fakta om salget 

  • En lampe koster 200 kr. stk. og kræver en renovering 
  • Pengene fra salget går til projektet Lys på Aarhus, der installerer lyskunst i bybilledet 
  • Lamperne blev sat til salg på Facebook. Se mere her 
  • Der kommer flere lamper til salg, når energirenoveringen fortsætter, og flere lamper udskiftes 
  • Lamperne har bl.a. hængt på Frederiks Allé, Park Allé, Rådhuspladsen, Mejlgade, Skolegade, Trøjborg og Frederiksberg 

 

Fakta om energiprojektet

Udskiftningen af ca. 29.000 gadelamper betyder: 

  • En årlig CO2 besparelse på 2.500 tons 
  • Aarhus Kommune sparer 30 pct. på vejbelysningens elforbrug. Det svarer til 1.500 husstandes årlige elforbrug 
  • Der kommer lys i alle gadelamper på strækninger med LED-lamper og ikke hver anden som tidligere 
  • En øget trafiksikkerhed fordi vejene bliver bedre oplyst 

 

 

Del artikel

Andre læser også