Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kronprins Frederik dukkede op: Royal overraskelse på DHL Stafettens anden aften 

Af Jan L. Pedersen

Nogle af deltagerne i onsdagens stafet fik sig noget af en overraskelse, da de pludselig løb side om side med landets kronprins. 

 

Anledningen til at Kronprins Frederik dukkede op var 25 års jubilæet for hans løbehold tilbage fra hans Aarhus-tid. Det må have føltes dejligt hjemligt at tage en tur rundt om Marselisborg Slot og kavalerbygningen, hvor kronprinsen boede under sin studietid i Aarhus. 

 

Jysk-ansatte løb med sørgebind

For at udvise respekt for Jysk Koncernens stifter, Lars Larsen, der døde i mandags, løb alle ansatte fra Jysk med et sort sørgebind på armen. ”Vi synes, det er en fin måde at mindes vores tidligere ejer og vise vores respekt. Ved at bære båndet fortæller vi også, at vi vil arbejde videre med de værdier, han stod for, og udvikle forretningen i hans ånd. ” fortalte Tina Breinholt, der er Sales Manager for Jysk Finland. Hun fortalte også, at initiativet til at bære sørgebindet er opstået blandt de ansatte selv. 

Kronprins Frederik dukkede op: Royal overraskelse på DHL Stafettens anden aften 

 

Borgmesteren i løbeform 

Både aftenens stafet og walk blev skudt i gang af en veloplagt Aarhus’ Borgmester, Jacob Bundsgaard. Han var hoppet i løbetøjet og mente, det var muligt at finde et ledigt startnummer blandt de godt 2800 deltagere fra Aarhus Kommune. 

Kronprins Frederik dukkede op: Royal overraskelse på DHL Stafettens anden aften 

 

DHL Stafetten FAKTA 

  • DHL Stafetten afholdes den 20., 21. og 22. august 2019 
  • DHL Stafetten afholdes for 37. gang 
  • Stafetten har omkring 45.000 deltagere 
  • Stafetten hed indtil 1993 Aarhus Stafetten 
  • Cirka 1400 frivillige fra foreninger i Østjylland tjener tilsammen cirka 800.000 kr. til deres forening 
  • DHL Stafetten er Danmarks næststørste motionsevent – kun overgået af DHL Stafetten i København 
  • Arrangør er Aarhus Motion: www.aarhusmotion.dk 
  • Der bliver i alt løbet 225.000 km over de tre dage 

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

 

Del artikel

Andre læser også