Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Latinerkvarteret: Ny sushirestaurant med gin på kortet

Af anders@sommersangdigital.dk
Bluefin Sushi & Gin er navnet på en helt ny sushirestaurant, der åbner i Borggade 6

 

Lige nu er der håndværkere og byggerod, men hvis alt går efter planen, så åbner Bluefin Sushi & Gin i Borggade 6 den 15. marts, men da folkene bag restauranten laver en masse af indretningen selv, kan det blive udskudt lidt.

 

Og ja, du læste rigtigt, der står sushi og gin. Restaurantchef Gina Allesø har nemlig en passion for både sushi og gin.

 

“Gin går fantastisk sammen med sushi. Der er mange, der bruger at drikke noget frisk til sushi for eksempel hyldeblomst, men gin er forfriskende og god til sushi, som jo i virkeligheden er lidt fed med både fisk og avokado,” siger Gina Allesø, der kommer til at servere en række forskellige slags gin fra både ind- og udland og ikke mindst den lokale gin fra Njord.

 

Bluefin findes også i Odense og Svendborg, men uden gin-konceptet. Det er et Gina har taget med sig til Smilets By.

“Jeg synes, det mangler i den danske sushi-kultur,” siger hun med et smil.

 

Spis hvad du kan

Konceptet i den nordisk indrettede restaurant med grå og lyserøde stole samt grå gulve og vægge er, at man kan spise, det man kan ud fra pic’n mix-princippet. Det betyder, at gæsterne ved bordet bestemmer sig for, hvad de ønsker fra menukoret af både for- og hovedretter, og så bliver det serveret. Man må dog ikke levne mere end tre stykker, så koster det ekstra. Man behøver dog ikke at vælge pic’n mix – man kan også bare bestille fra menukortet.

“Der skal være mulighed for at komme ind og sidde og småspise, få en cocktail og så slappe af, inden man skal videre,” siger restaurantchefen.

 

VIP-medlemmer

Som noget specielt indfører Bluefin Sushi & Gin VIP-kort. “Det er i bund og grund til nogle, som vi synes, har fortjent at få det. Det kan være alle mulige slags mennesker, og der skal ikke en bestemt ting til for at få det udleveret. Det kan for eksempel være til gæster, der kommer her ofte, eller som har en særlig passion for os, og det mad vi serverer. Vi kommer til at køre nogle koncepter i to måneder ad gangen. Det kan for eksempel være, at vi giver 20 procent på regningen, eller at man kan få specialmenuer,” forklarer Gina Allesø.

 

Der mangler sådan en

Når Bluefin Sushi & Gin har valgt at åbne i Aarhus, så handler det blandt andet om, at man synes, at der mangler et koncept som dette.

 

“Og så er Fyn ved at blive for lille,” griner Gina Allesø og fastslår, at Aarhus er en dejlig by. “Vi synes, der mangler et mellemniveau, som det vi står for. Der er meget enten billigt eller dyrt sushi i Aarhus. Vi ligger os i midten – serverer god kvalitet til rimelige penge,” siger fynboen, der blandt andet har boet i Japan og har fået stor passion for sushi, ligesom hun også har været bartender.

 

Fynsk kærlighed

Hun er opmærksom på, at der er mange sushi-restauranter i den jyske hovedstad, men hun er overbevist om, at Bluefin Sushi & Gins koncept kan fungere i Aarhus.

 

“Vi er anderledes, og vi vil gerne give en allround oplevelse, når man er hos os, og derfor har vi også stort fokus på drikkevarerne. Vi har som nævnt flere forskellige slags gin, og vi kommer til at servere den fynske, populære specialitet gin hass, og andre signatur-cocktails med masser af fynsk kærlighed,” siger Gina Allesø med et glimt i øjet.

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også