Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hotel Royal: Laudrup Vin & Gastronomi inviterer til 25-års jubilæumssmagning

Af anders@sommersangdigital.dk

Vær med til at fejre Laudrup Vin & Gastronomis 25-års jubilæum på Hotel Royal i Århus torsdag den 31. maj 2018.

Smag et flot lineup af de bedste vine fra nogle af verdens mest anerkendte vinhuse, der i dagens anledning står klar til at skænke ud af deres vine. Du kan møde kyndige vinfolk fra:

 

* Alta Alella (Alella, Spanien)

* Artadi (Rioja, Spanien)

* Champagne Mailly (Frankrig)

* Dog Point (Marlborough, New Zealand)

* Domaine de la Côte/Evening Land & Sandhi Wines (USA)

* Domaines Lupier (Navarra, Spanien)

* Louis Latour/Simonnet Febvre (Bourgogne, Frankrig)

* Mustiguillo (Vino de la Tierra El Terrerazo, Spanien)

* Pio Cesare (Piemonte, Italien)

* Toro Albala (Montilla – Moriles, Spanien)

 

Spanske topvine fra bl.a. Artadi og Domaines Lupier

Fra Spanien kommer et af de største og mest kendte vinhuse fra Rioja i form af Artadi, og landet vil desuden være repræsenteret med saftige Cava’er fra Alta Alella, nytænkende rødvine fra Domaines Lupier og Mustiguillo samt søde PX-vine fra Toro Albalá i det sydlige Spanien.

 

Barolo – vinenes konge og kongernes vin

Fra Italien kan du hilse på den legendariske Baroloproducent Pio Cesare og smage alle varianterne lige fra Barolo til den mere feminine Barbaresco til Barbera, som af mange betragtes som det bedste køb.

 

Ingen smagning uden Bobler og Bourgogne

Champagne Mailly vil skænke af deres fantastiske Grand Cru-Champagner og der vil være klassiske hvidvine og rødvine fra Bourgogne fra Louis Latour, der siden vinhusets grundlæggelse i 1797 har været med til at gøre vinene fra Bourgogne til nogle af de mest eftertragtede i verden. Smag også forskellige Chablis – den sprøde, friske og frugtige fortolkning af Chardonnay – som få producenter skaber med så stor overbevisning som Simmonnet-Febvre.

 

Elegante oversøiske vine

Snyd ikke sig selv for at smage de ikoniske vine fra new zealandske Dog Point – Sauvignon Blanc, Section 94, Chardonnay og Pinot Noir – og fortsæt turen til USA og smag elegante vine på Pinot Noir fra Domaine de la Côte og Evening Land, som nogle af tidens mest betydningsfulde personer i vinverdenen (Rajat Parr og Sashi Moorman) står bag.

 

Når den lille sult melder sig

Der vil til smagningen blive serveret små ’frokost-hapsere’ bestående af:

* Blinis med creme fraiche & lögrom

* Ristede brioche med foie gras parfait og syltet abrikoser, samt bitter salat & gastrik

* 3 slags Gillardeau østers

* Joselito skinke

 

Dato, tidspunkt og sted

Torsdag den 31. maj 2018 fra kl. 12.00 – 15.00 på Hotel Royal, Storetorv 4, 8000 Århus C.

 

Pris

Billetter koster 295 kroner pr. person og kan købes her

Med i prisen følger et flot smageglas (Authentis 48 cl.) fra Spiegelau.

 

Tilmelding

Du er tilmeldt når du har booket/betalt din billet.

 

 

Historie

Michael Laudrup og Per Buhl mødte hinanden i Barcelona i 90’erne, hvor en fælles passion og interesse for god mad og vin førte til etablering af Laudrup Vin og Gastronomi og importen af spansk vin og gastronomi til Danmark i 1993. Siden hen tog udviklingen fart, og firmaet blev kendt for at være Danmarks største specialist i spanske vine med tophuse som Bodegas Muga fra Rioja og Viña Pedrosa fra Ribera del Duero i spidsen. I dag har firmaet kvalitetsvine fra hele verden – lige fra det sydlige New Zealand via det solrige Californien til det charmerende Italien og Frankrig.

 

 

Del artikel

Andre læser også