Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Letbanens første 100 dage: Sådan er det gået

Af anders@sommersangdigital.dk

Det er nu over 100 dage siden, at letbanen åbnede i Aarhus. Direktør Michael Borre gør status på Aarhus Letbanens hjemmeside

 

Det er over 100 dage siden, at letbanen åbnede i Aarhus, og ifølge Aarhus Letbane har driften været stabil. I et længere interview på Letbanen.dk gør direktør Michael Borre status over letbanens første levetid i Aarhus samt oplyser, hvorfor det trækker ud med åbningen af strækningerne til Odder og Grenaa.

 

Ved udgangen af marts rundede Aarhus Letbane sine første 100 dage i drift mellem Aarhus H og Skejby. Ifølge direktøren har driften været stabil.

Letbanens første 100 dage: Sådan er det gået

“Vi har kørt med en rettidighed på 99,3 procent, hvilket i sig selv er et fint resultat. Når man så tænker på, at der er tale om Danmarks første letbaneanlæg, som blev taget i brug i en vinterperiode med fygesne og frostgrader, er der tale om en bemærkelsesværdigt stabil drift,” fortæller Michael Borre, som siden 1. januar 2018 har været direktør i Aarhus Letbane, til Letbanen.dk, hvor han også oplyser, at de foreløbige passagertællinger viser, at flere passagerer stiger på letbanen sammenlignet med tilsvarende busruter.

“Det kan vi godt være tilfredse med,” tilføjer han.

 

Derfor er Odder og Grenaa forsinket

Selvom der var en del forsinkelse, så kom letbanen på skinner i Aarhus i december. Strækningerne til Odder og Grenaa er dog fortsat ikke åbnet endnu, og Michael Borre forklarer, at de første forsinkelser forsinker resten af letbanen.

 

“Forsinkelserne på den indre strækning har påvirket hele tidsplanen, fordi alle ressourcer i september til december gik til at arbejde med ansøgninger og godkendelser for den indre strækning. Ved åbningen i december fik vi så en række nye vilkår, som vi skulle håndtere, og det har også kostet forsinkelse, siger han til Letbanen.dk og fortsætter: “Samtidig er der tale om helt nye systemer på strækningerne mod Odder og Grenaa: Nye tog, overkørsler, kørestrøm, sikringsanlæg og signaler, der skal spille sammen. Ja, mange steder er skinnerne også blevet skiftet ud. At få godkendt letbanestrækningen til Odder og Grenaa svarer næsten til at få godkendt en helt ny jernbane.”

 

Der foretages nye passagertællinger i løbet af april, som skal afspejle passagertallene efter 100 dages drift. De helt først helt valide passagertal er dog først klar, når både Odder- og Grenaabanen er åbnet og det samlede letbanesystem er i drift, lyder det fra Aarhus Letbane.

 

Letbanens første 100 dage i tal

  • 120.655 kørte kilometer
  • 99,3 % rettidighed
  • 98,6 % gennemførte afgange
  • 12 standsningssteder
  • 6 km strækning
  • 19-20 timers drift i døgnet
  • 208 afgange i døgnet

Kilde: letbanen.dk

 

 

Del artikel

Andre læser også