Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Livemusik: Fuglsøcentret vækster igen – klar med 45 koncerter

Af Jan L. Pedersen

Mols er mere end smuk natur. Det er vi en del, som godt ved. Nu er 2018 så småt gået i gang, og på Hotel Fuglsøcentret har de allerede afholdt fire koncerter i år. Det store bygningskompleks, med plads til snart 500 overnattende gæster, så rigtigt, da de begyndte at satse på koncerter

 

Flere koncerter end nogensinde før

Hotel Fuglsøcentret fortsætter den vilde vækst indenfor livemusik, og de tilbyder omkring 45 koncerter i år. Dette betyder også, at en stadig større del af deres forretning kommer fra livemusik. Rent faktisk udgør koncerterne i dag 40% af omsætningen.

 

Bredden er vigtig

Fuglsøcentret prøver hele tiden at tilbyde nye navne, men også sikre kendte navne. Det gør, at målgruppen til koncerterne er forskellige, og det giver en mangfoldighed, som man ikke ser så ofte i dag. Du kan se den komplette liste over koncerterne her:

Ingen offentlige tilskud

Fuglsøcentret er for øvrigt nu det største privatejede spillested i Danmark, som klarer sig helt uden offentlige tilskud. Stort set alle deres konkurrenter/kolleger får offentlige støttekroner og bruger ofte frivillig arbejdskraft, som ikke får løn. Mens medarbejderne på Hotel Fuglsøcentret får løn for det arbejde, de laver.

Livemusik: Fuglsøcentret vækster igen - klar med 45 koncerter

Ikke “kun” koncerter

Foruden koncerter tilbyder Fuglsøcentret også teaterforestillinger, maleriudstillinger og er vært for omkring 100 privatfester årligt, samt en pæn del kurser og konferencer og ferieophold for turister.

Livemusik: Fuglsøcentret vækster igen - klar med 45 koncerter

Sommerhuse, højskole og museum

De er ikke ensporet i Fuglsø. Det kan man ikke sige. De har for nyligt startet egen sommerhusudlejning, Fuglsø Sommerhusudlejning, og er begyndt at udbyde højskoleophold.

Endelig har de deres museum, Memory Lane Rockmuseum, der nu har eksisteret i over tre år. I alt var der  80.000 gæster, som besøgte Fuglsøcentret i 2017, og de forventer en stigning på cirka 10% i år.

Se mere om Fuglcentret her

 

Del artikel

Andre læser også