Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mårslet: Bål, sankthans, fest og familiefædre af den bedste slags

Af Line Ingwar Karlsen

Hvad har en gruppe familiefædre i Mårslet med et sankthansbål at gøre? Ikke andet end de er gået sammen om at arrangere en stor Sankthans Fest for hele byen.

 

Mårslet, i det sydlige Aarhus, er midt i en yderst positiv udvikling med et stigende indbyggertal og større investeringer her i blandt en ny flot multihal og ikke mindst en ny vej (Beder/Beringvejen), så man undgår at hænge i en kø først på dagen og igen på vej hjem. Det er snart på plads.

 

En for holdet

Det, Mårslet har manglet på det sidste, er nogle fælles samlingspunkter, hvor byens borgere kan lære hinanden bedre at kende, og få nogle af de relationer, som er vigtige og lærerige, men også er med til at udvikle Mårslet som et område, hvor det er fedt at slå sig ned og være.

 

Et godt netværk

Gruppen af familiefædre hedder Group8320.dk, og de har stiftet sig selv for at udvide deres lokale netværk, men også for at bidrage proaktivt til byens udvikling, så børn og kvinder også bliver tilfredse. Et helt igennem flot initiativ, som kræver respekt.

 

Penge til et godt formål

Mændene har gennem de seneste år doneret over 100.000 kroner til kulturelle aktiviteter i Mårslet. I forhold til sankthans-arrangementet har de allerede nu solgt 700 billetter til spisning. Familiefædrene forventer, der kommer mellem 800 -1.000 borgere forbi i løbet af dagen og aftenen.

 

Arrangementet starter klokken 15.30 med en stor vejdyst for hele byen.

 

Lørdag den 23. juni klokken 17.00 afholder Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, årets båltale, hvorefter der er spisning, og senere er der stor fest.

 

600 medlemmer er med på holdet

Som kommunikationsplatform er der oprettet en facebookgruppe, som har over 600 medlemmer.

 

I skal være meget velkomne til at komme forbi til en god dag sammen med de gode mænd, kvinder og børn i Mårslet.

 

Arrangementet foregår på boldbanerne ved Mårslet Hallen, Testrupvej 2-4, 8320 Mårslet.

 

 

Del artikel

Andre læser også