CANblau Aarhus

Spansk tapas som i Spanien er, hvad CANblau kan byde på. Restauranten, eller tapasbaren, ligger på det brostensbelagte torv, Klostertorvet, i Aarhus. Køkkenchefen, Jimmy Holm, som er medejer af CANblau, har en fortid på to af verdens bedste restauranter i Spanien, El Bulli og El Cellar De Can Roca. Det kan ses og ikke mindst smages. CANblau er nok den bedste spanske restaurant i Danmark.

 

Maden

Maden er spansk, og stilen er som på de bedste tapasbarer i Spanien, og langt fra den “typisk” danske tapas. Skinkerne hos CANblau er specieludvalgte, og udvalget er det største i Aarhus.

 

Prisniveau

Det svinger meget på CANblau alt efter, hvor meget gas du vil give den. De enkelte tapas starter ved 48 kroner. Tapasmenuen koster 348 kroner, og da kokkene bestemmer, hvad der er på menuen, så er den sjældent ens. Den store menu med snacks og 10 tapas koster 498 kroner. Vinkortet er pænt stort. Det meste er egen import, og de mange forskellige sherry, hvor en stor del fås på glas. Det er ikke “kun” spansk vin som er på vinkortet.

 

Stemningen

Bygningen er historisk smuk, og lokalerne er helt unikke. Det er som at træde ind på en af de bedste tapasbarer i Barcelona. Der er flere rum, som hver især er specielle. Du kan spise i baren, få din aflukkende runde bås, hvor du kan sidde i fred, eller spise i et af de to store restaurantlokaler, som oser langt væk af den bedste spanske stil. Hvis du er til spansk autentisk mad, så er CANblau et must at prøve. Længere er den ikke!

 

 

Tilmeld nyhedsbrev