Horsens Kunstmuseum – moderne samtidskunst

 

Horsens Kunstmuseum arbejder med moderne samtidskunst. Der lægges vægt på værker fra 1980 og opefter. Museet åbnede i efteråret 1984 og har siden arbejdet målrettet på at vise moderne samtidskunst, både i form af særudstillinger, men også i form af ophængninger af værker fra museets egen samling. I museets samling ses en lang række værker af kunstnere som Bjørn Nørgaard, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Michael Kvium, Nina Sten-Knudsen, Cathrine Raben Davidsen og Kirsten Ortwed. Desuden er der en skulpturpark i Caroline Amalie Lunden.

 

Følg kunstneren

Der er ikke som sådan permanente og faste udstillinger, men skiftende udstillinger, med både egen samling og værker udefra. Hvert år er der omkring to store udstillinger og tre-fire mindre udstillinger, samt en række ophængninger med værker fra Horsens Kunstmuseums egen omfattende samling.

Planen har siden 1984 været, at Horsens Kunstmuseum vil samle mange værker af få kunstnere, så publikum kan følge kunstnernes arbejde og udvikling.

 

Unik beliggenhed

Horsens Kunstmuseum er beliggende i den smukke Caroline Amalie Lunden, hvor museet har til huse i den gamle pavillon. Højsæsonen er efterår og forår, som også er de perioder, hvor Horsens Kunstmuseum viser deres store soloudstillinger. Horsens Kunstmuseum er et unikt museum, fordi det er beliggende i en smuk og æstetisk ramme, og fordi der året igennem vises udstillinger med holdning. Museet vil gerne kendes for at være et spændende kunstmuseum for moderne samtidskunst.

 

Kant og æstetik

Det er nemt at komme til museet. Der kører busser direkte fra Horsens banegård, og kommer man i bil, er der parkeringsmulighed lige foran museet. Målgruppen er tænkt som værende alle, der har en interesse i moderne samtidskunst, uanset forudsætninger. Derfor er børn særdeles velkomne. Der er mulighed for, at de kan tegne deres egne kunstværker, og der er lavet en legeplads i museets park ved siden af en bunker fra 2. verdenskrig.

 

Du skal besøge Horsens Kunstmuseum, hvis du er interesseret i at opleve den moderne samtidskunst i smukke æstetiske rammer. Derudover skal man besøge Horsens Kunstmuseum, hvis man er interesseret i at opleve udstillinger med kant og kvalitet.

Skrevet af Gry Scavenius Bertelsen, gsb@aarhusupdate.dk

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet