Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vesterlauget holder 4-års fødselsdag med gratis øl og kagemand

Af Line Ingwar Karlsen

Tiden går, og der er allerede gået fire år, siden Vesterlauget åbnede. De tre gutter bag Vesterlauget er stadigvæk i topform. Vesterlauget i Vestergade har fundet sin plads i gaden, og om nogen formået at lave ualmindelig god mad til prisen. Deres dagens ret er et hit, og det er mere reglen end undtagelsen, at der er fuldt hus mellem klokken 18 og 20. Øllene på Vesterlauget er gode, og de har formået at holde priserne på et niveau, som er tegnebogsvenlig. Forleden kostede en stor fadøl kun 35 kroner, sådan cirka det halve af, hvad den koster ved åen.

 

De gi’r en omgang

En rigtig fødselsdag skal fejres med kagemand og Thy-bajere. Det sker den 27. januar. Det der med varm chokolade er for småborgerligt, så det må vente nogle år endnu. Fra 16.00 til klokken 17.30 er der gratis kagemand og bajere på lauget.

 

Skipperlabskovs – en hyldest til søens folk

Mig bekendt har ingen af de tre gutter bag Vesterlauget en baggrund som søfolk. Godt nok har de nogle ligheder med søens folk, men de er landkrabber. Det er vi mange, som er glade for. Men de elsker skipperlabskovs. En rigtig herreret. Vesterlauget laver en forrygende god skipperlabskovs. Jeg har spist den mange gange, og den er vanedannende. Fra klokken 17.30 til 21.00 serveres der skipperlabskovs med en bajer til. Prisen er 85 kroner. I øvrigt er det blevet en tradition, at lauget serverer skipperlabskovs, når de fylder år. Vi fik det også sidste år.

 

Happy Hour fra klokken 21.00 til 22.30

Drinks og sjusser koster kun 30 kroner, i de halvanden time happy hour står på. Hvilken slags, der er tale om, vides ikke helt, men uanset hvad er prisen sympatisk.

 

Tre DJ’s underholder

Der bliver gang i festen. Fra klokken 20.00 til 03.00 har tre forskellige DJ’s ansvaret for musikken. Carsten Reinhold er på fra 20 til 22. Sara Tusindfryd fra 22 til 24 og fra midnat til 03.00 er det TBA.

 

Se event på Facebook her: 

 

Vesterlauget

Vestergade 50
8000 Aarhus C
Email: kontakt@vesterlauget.dk
Telefon: +45 28 77 94 11

 

Del artikel

Andre læser også