We Feat

Når vi taler om mad, som både er sundt og smager knaldhamrende godt, så kommer vi ikke udenom We Feat. De kommer oprindelig fra Aalborg, men har siden åbningen i Nørregade taget aarhusianerne med storm. Konceptet er enkelt. Det handler om, at tage de bedste økologiske råvarer man kan finde. Give dem en respektfuld behandling og ikke mindst få dem til at smage godt.

 

Idéen kom fra New York

We Feat har fundet et hul i markedet. Det var stifteren og ejeren af We Feat, Fredrik Leicht Løwe, som var kommet til Aalborg efter et ophold i New York, som fik idéen. Han syntes, der manglede noget godt, lækkert og sundt mad. New York væltede jo med sundt og lækkert mad, og det var et chok, at der stort set ikke var noget i Aalborg. Men det blev startskuddet til den første We Feat forretning.

 

Her er tænkt over tingene

Masser af grøntsager, bulgur, pasta og kød – nemt og hurtigt og ikke mindst frisk. We Feat ønsker at give gæsten et måltid, der er 100% økologisk, men også giver ernæringsmæssige fordele, så du får dine krævede kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i måltidet. Ikke kun det, men også mineraler og vitaminer. Retterne er lavet i samarbejde med en ernæringsekspert for at sikre, at ikke kun smagen, men også ernæringen er på plads. Det betyder, at din krop og hjerne får den mængde kulhydrater, proteiner, fedt, fiber, vitaminer og mineraler i “bare en salat”. Det betyder også, at du bliver mæt på den fantastiske og langvarige måde. Der er også en del retter, som er glutenfri og laktosefri.

 

Det skal være let at vælge

Menutavlen hos We Feat er stor. Her er meget at vælge mellem, hvilket kan være overvældende. Ikke for stamkunderne, men for dem som ikke er velbevandret i de mange retter hos We Feat i Aarhus. Der kommer en del kunder, som er sportsfolk, og som præcis ved hvordan deres mad skal sammensættes, men personalet er gode til at vejlede dig, og de har styr på, hvad der laves og sælges i forretningen. Der er 40 siddepladser i caféen i Nørregade, så du kan sagtens spise din mad og drikke her. Der er ofte godt fyldt med kunder, selvom de fleste nok henter deres mad som takeaway.

 

Hvad er en bowl?

Hos We Feat serverer de deres salater i skåle, bowls. En bowl svarer til et måltid. Måltidet baseret på kål, som en ernæringsekspert har bidraget til at sikre, at ikke kun smagen, men også ernæringen er på plads. Det betyder, at din krop og sind får det, det har brug for i et måltid, når det kommer til kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, fibre, vitaminer og mineraler. Det er også 100% økologisk.

 

Alt er hjemmelavet – en selvfølge

Hos We Feat er der lagt mange tanker bag menuen. Ikke nok med at alle deres ingredienser er 100% økologiske, så står teamet hver morgen og renser og skærer deres råvarer op, for at sikre at den kvalitet og friskhed, de serverer, opfylder den høje standard, som We Feat har. Kaffebønnerne er ristet specielt til We Feat fra et lille økologisk risteri.

 

Åbent det meste af døgnet

Hos We Feat holder de åbent alle ugens dage fra tidlig morgen til sen aften. Teamet tilbringer de rolige morgentimer på at forberede sig på dagen. I køkkenet laver de dressinger, sylter rødløg, rister forskellige korn, gør kød klar og koger bulgur, quinoa og perlebyg. Hos We Feat gør de meget ud at deres arbejdsflow, så det kan gå hurtigt – selv når der til tider er ret travlt i butikken.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev