//Restaurant, Tjek Takeaway

Indisk London style: Masala på Stjernepladsen åbner med halv pris på menuen 

God og spændende indisk mad er en mangelvare i Aarhus. Det bliver der nu lavet om på. I hvert fald hvis det står til ejeren, der igennem de sidste år har haft stor succes med Burger Hut og The Hummus & Pita Bar. Den 1. juni åbner han sin nye indiske restaurant, Masala Indian Take Away & Restaurant, hvor han har ansat en indisk kok.

 

Burger Hut er flyttet ind i nabolokalerne

Det er i lokalet, som før husede Burger Hut, Randersvej 23 i Aarhus N, at Masala slår dørene op for den nye indiske restaurant, som har været en drøm for ejeren at åbne. Grunden til, at det først er nu det lykkedes skyldes udelukkende, at han skulle finde den helt rigtige køkkenchef. Det tog lidt længere end beregnet. Den lille restaurant er nyrestaureret i en enkel og afslappet stil med plads til 18 spisende gæster. 

 

Indisk mad som i London

I køkkenet er kokken, Sunny, klar til at svinge gryderne. Han er uddannet i Indien og har igennem flere år arbejdet på restauranter i Indien og flere indiske restauranter i Europa. De sidste par år har han boet i Aarhus og arbejdet som kok på et par af byens restauranter. Men har savnet det indiske køkken. Nu glæder Sunny sig til at komme tilbage til den indiske madlavning, som han brænder for. Hos Masala går de efter den traditionelle London style. London er i dag kendt for at være Europas bedste sted at spise indisk mad. Grunden til det, er nok fordi Indien var en del af det britiske imperium indtil 1948.

 

Menuen 

Menukortet viser et godt udvalg af indiske retter. Mange med kød, men også et stort udvalg af vegetariske og veganske retter. Alle retterne laves frisk fra bunden hver dag. Som udgangspunkt serveres alle retterne i en mild udgave, men det er muligt at få spices retterne op med de hjemmelavede krydderiblandinger. 

 

Halv pris på åbningsdagen

Priserne på Masala Indian Take Away & Restaurant er i den grad fair. En hovedret koster mellem 89 og 99 kroner. På åbningsdagen den 1. juni er der halv pris på hele menukortet fra klokken 16.00 til 21.00. Det samme gælder tirsdag den 2. juni.

 

Masala Indian Take Away & Restaurant

Randersvej 23
8200 Aarhus N

 

Åbningstider

Hver dag klokken 16 til 21

 

 

Restaurant Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev