Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MASH Aarhus: Lancerer den ultimative grillpølse som takeaway

Af anders@sommersangdigital.dk

Der er langt fra studentertidens partypølser på engangsgrillen til bøfimperiet MASHs seneste kulinariske landvinding. Bøfkongerne har sat sig for at lave grillpølsen over dem alle. Den fornemme pølse lanceres fredag den 29. juni hos MASH Aarhus.

 

Klar efter ni måneders research

De klassiske knækkere, frankfurtere og røde pølser har alle det tilfælles, at vi helst ikke vil vide, hvad der egentlig er inde i pølsen. Holdet bag steakhouse brandet MASH går derimod op i hver eneste ingrediens og er efter ni måneders research og test klar med et bud på verdens bedste grillpølse. Tro mod bøfkædens DNA har MASH valgt at bruge oksekød fra øverste hylde krydret med urter fra det danske sommerland.

 

MASHs grillpølse fremstilles af lammetarm og fyldes med dansk oksekød, ramsløg og en anelse chili. Pølserne sælges kun i MASHs restauranter, hvor de får en hædersplads i de berømte kødmontrer, hvor eksklusive udskæringer hænger til skue for bøfhusets gæster.

 

En pølse er traditionelt endestationen for alle de rester, der ikke kunne bruges andre steder i køkkenet. Vi vender den tilgang fuldstændig på hovedet og starter med de fineste råvarer – selvfølgelig med udgangspunkt i vores eget oksekød, siger Dan Christiansen, der er Food Director hos MASH. 

Saftig okse 

En væsentlig del af pølsens saftighed kommer fra fedtindholdet, og her går MASH også mod strømmen. Der bruges kun de marmorerede muskler fra dyret, som har et naturligt højt fedtindhold.

 MASH Aarhus: Lancerer den ultimative grillpølse som takeaway

Dyrets mest smagfulde muskler er netop dem med det høje fedtindhold. Det giver en pølse, der er ekstremt saftig og velsmagende på trods af, at pølsen har et meget højt indhold af oksekød på 82 procent, forklarer Dan Christiansen.

Det er WP Kød, som på opfordring af MASH, har fremstillet den 80 gram tunge grillpølse udelukkende baseret på oksekød.

 

Grillguide følger med

Hvis du vil imponere gæsterne til den næste grillaften, kan seks af MASHs grillpølser erhverves for 145 kr. Tilberedningen er vigtig, når du har med så fornem en pølse at gøre, og MASH sørger selvfølgelig for en udførlig grillguide, så du får den lækreste grilloplevelse nogensinde.

 

Pølserne serveres ikke i restauranterne – det er kun til take away. Pølsen er ikke halal, men kan spises af de befolkningsgrupper, der ikke spiser svinekød og ikke har krav til, at produktet skal være halal.

 

 

Del artikel

Andre læser også