Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MASH Aarhus ryger op i den bedste liga

Af anders@sommersangdigital.dk

MASH er kendt for kød i bedste kvalitet, men nu kan MASH Aarhus også officielt bryste sig af et vinkort i verdensklasse. Ved magasinet The World of Fine Wines årlige uddeling af vinverdenens svar på Michelin-stjerner blev restauranten tildelt to ud af tre stjerner. I alt modtog 13 restauranter i Danmark – hovedsageligt Michelin-restauranter som Geranium, AOC og Kadeau – stjerner og MASH Aarhus som den eneste restaurant i Jylland.

 

Hvert år uddeler det anerkendte og prisvindende magasin The World of Fine Wine mellem en og tre stjerner til restauranter, der har sammensat et exceptionelt vinkort. I år er MASH Aarhus ikke blot blevet tildelt to stjerner på den prestigefyldte liste, men modtager også en jurypris for sit exceptionelle udvalg af amerikanske vine.

Kun en restaurant uden for København er med

Blandt de på verdensplan næsten 5.000 indsendte vinkort opnåede 13 danske restauranter stjerner. Som den eneste restaurant uden for Region Hovedstaden blev MASH Aarhus belønnet med stjerner. I det halve år der er gået, siden vinkortet blev indsendt til bedømmelse, har MASH Aarhus desuden føjet mellem 50 og 100 vine til kortet, der nu tæller i alt ca. 600 vine. Det er jo et kæmpe skulderklap og en blåstempling af vores arbejde, når vi bliver tildelt to stjerner og en jurypris for vores udvalg af amerikanske vine, siger en stolt Jens Peter Nebsbjerg, Head Sommelier hos MASH Aarhus.

 

MASH Aarhus på verdenskortet for vin

Når The World of Fine Wine uddeler stjerner, er fokus på det gode, brede og spændende vinkort. Stjernerne blev uddelt for første gang i 2014, men har allerede opnået et ry som vinverdenens pendant til Michelin-stjernerne, der lader vinelskere over hele verden vide, hvor de skal rejse til.

De to stjerner sætter derfor MASH Aarhus på verdenskortet over vin. Blandt ejerne af MASH-kæden er to ud af tre selv anerkendte sommelierer og med yderligere tre sommelierer på restauranten i Aarhus – udover Head Sommelier Jens Peter Nebsbjeg er det Emil Kehlet og Wine Director Fredrik Hierner – er den internationale anerkendelse måske ikke så overraskende endda.

Mash Aarhus

Det fleste ved efterhånden, at vi på MASH går meget op i at servere kød af exceptionel kvalitet og matchende vin, og jeg vil tro, vi er det restaurant brand i Danmark, som har størst fokus på vinservice. Gennem flere år har vi haft en tradition for at have flest sommelierer ansat og også nogle af Danmarks bedste, siger Wine Director Fredrik Hierner.

MASH Aarhus har ikke fundet vej til den prestigefyldte liste alene. MASH London har været en del af listen siden starten i 2014, og har i år for tredje gang modtaget den fineste udmærkelse, tre stjerner.

Del artikel

Andre læser også