Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere fest på havnen: Fiskeauktion og livemusik hos P. Clausen

Af Jan L. Pedersen

Snup en stol, bestil et glas, nyd musikken, og byd på et parti fisk. Buddene begynder ved bare én krone.

 

Sådan lyder tilbuddet fra den traditionsrige P. Clausens Fiskehandel på den gamle havn i Aarhus, når der lørdag den 17. august kl. 12-18 er inviteret til sommerfest.

 

Grillet hummer og rejer

Clausen serverer grillet hummer, søkogte rejer og danske jomfruhummere. Desuden stiller man op med en særlig østersbar foran forretningen på Fiskerivej.

 

Kl. 15.30 begynder fiskeauktionen, hvor buddene begynder ved én krone. Her er mulighed for at gøre at kup – eller for at byde andre op. 

 

Samme event finder sted i Ridehuset under Aarhus Festuge.

 

Lyden af Cliff

Live-musikken leveres kl. 14-17 af Touch of Shadows, der spiller musik af bl.a. Cliff Richard, The Shadows og dansenemme sange fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

 

Clausens Fiskehandel er landets ældste; grundlagt i 1888 af Poul Clausen. Siden er fiskeforretningen gået i arv i generation efter generation. I dag hedder førstemanden Jakob Clausen.

 

Der er intet krav om tilmelding til havnefesten, men det anbefales at komme i god tid.

 

Sommerfest 2019

Clausens Fiskehandel
Fiskerivej 4 A
8000 Aarhus C
Lørdag den 17. august kl. 12-18
www.clausensfiskehandel.dk

 

 

Del artikel

Andre læser også