//Restaurant

Michelin 2020: Aarhus mistede en stjerne – men forventet

Trondheim, Norge

 

Stjernerne dryssede ned over kokke og restauratører fra hele Norden, da Michelin-guiden mandag i Trondheim uddelte de eftertragtede gastronomiske stjerner i sin madbibel, Michelin Guide Nordic Countries 2020.

 

Spændingen var stor til det sidste, idet det forlød, at ingen nye danske restauranter i den nordiske guide må nøjes med en enkelt stjerne i år. Der var ingen nye navne på listen, men spændingen om fordelingen var i dén grad til stede.

 

Og spændingen blev udløst sidst på dagen i en sand stjerneregn med i alt 62 udmærkelser til nordiske restauranter. I alt 25 danske restauranter modtog tilsammen 33 Michelin-stjerner, imens Koks på Færøerne kunne fejre, at de to stjerner til stedet stadig gælder.

 

Blandt højdepunkterne:

Geranium i København, Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant, beholder sine tre stjerner. Geranium er blot én ud af to nordiske trestjernede restauranter; den anden er svensk.

 

Det var anden gang, at chefkok Rasmus Kofoed måtte en tur på scenen: Særprisen Nordic Countries Chef Mentor Award går også til Kofoed for at være kulinarisk ambassadør og for sit engagement i at uddanne unge kokke på vej op ad køkkenstigen.

Også københavnske Alchemist på Refshaleøen og eksiljyden, chefkok Rasmus Munk, kunne sole sig i lidt af en sensation, idet de går direkte fra nul til hele to stjerner. Det sker kun sjældent og hvis en skulle kunne gøre det ville det var Rasmus Munk

 

Og så er der Aarhus:

I flere år har vi råbt på to stjerner til Wassim Hallal på Frederikshøj, men det skete heller ikke i år. Frederikshøj bevarer sin ene og meget velfortjente stjerne.

 

Molskroen, Restaurant Moment og Hærværk fik alle tre den nye bæredygtighedspris, som Michelin-guiden indført sidste år. Alle tre restauranter var på podiet i Trondheim og blev hyldet for deres indsats for at bruge bæredygtige råvarer.

 

Domestic og Gastromé beholder også hver sin stjerne, så de holder niveauet. Substans, som også havde en stjerne, er midlertidigt lukket på grund af flytning til Aarhus Ø, og det er derfor ingen overraskelse, at stjernen er fjernet.

Og endelig er der udmærkelsen “Bib Gourmand”, som fremhæver “god mad til prisen”. Der findes i dag 11 i Danmark, og Aarhus står for to af dem: Hærværk og Pondus.

Restaurant Jordnær i Gentofte modtager hele to stjerner, herunder en stjerne for sin ypperlige service. Jordnær drives af ægteparret Tina Krag Vildgaard og Eric Vildgaard.

 

Mere overraskende er det måske, at den kendte restaurant Era Ora i København mister sin enlige stjerne – for første gang i årevis.

 

Som et særligt strejf af den magi, som omgiver Michelin-guiden, modtog Speilsalen i Trondheim, hvor selve uddelingen finder sted i år, sin første stjerne. Speilsalen har kun været åben i få måneder, og trods store ambitioner var håbet blot at opnå en stjerne i løbet af nogle år. Chefkokken hujede og hoppede forståeligt op på scenen.

 

Michelin-guiden kom første gang på markedet i 1900 som en bog med anbefalinger af restauranter, henvendt til lastbilchauffører og andre rejsende og udsendt af en dækfabrikant. Danmark kom med i 1983, da Kong Hans og La Cocotte i København fik sine første stjerner. De første mange år koncentrerede Michelin-inspektørerne sig om hovedstæder, og først i 2015 kom den nordiske Michelin-guide på markedet med fokus på andre storbyer.

 

Sidste år kunne Danmark og Færøerne tilsammen smykke sig med 35 stjerner fordelt ud over 28 restauranter. Også i år blev der uddelt 35 stjerner til Danmark og Færøerne.

 

Geranium er stadig den eneste danske restaurant, der har opnået de maksimale tre stjerner.

 

Restaurant Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev