//Guide

Mine fem bud på gode caféer i Aarhus

Her følger fem caféperler, man bør besøge, hvis man bor i Aarhus eller kommer på besøg. En god café kan defineres på mange måder. Om det er god kaffe eller en hyggelig atmosfære. Disse fem caféer er steder, jeg holder af at komme – hvor jeg både mener, de har god kaffe, god mad, hyggelig betjening og ikke mindst en rigtig god atmosfære og stemning.

 

Rød streg

Café Englen – stedet, hvor du kan møde Aarhus´ kulturhistorie

Café Englen bærer præg af historie, da den er en af de ældste caféer i Aarhus. Den har udseendet fra de klassiske centraleuropæiske caféer. Ja, det føles næsten lidt pariseragtigt at træde ind ad Englens døre. Dette gør den både hyggelig og intim. Her er altid mange mennesker. Det bedste ved det hele er, at de har rigtig god kaffe, til attraktive priser. Derudover, er der, mange andre lækkerier – som fx den velkendte engle-burger. Når vejret er til det, er gårdhaven et dejligt sted at sidde.

 

Café Englen

Studsgade 3
8000 Aarhus C
Website: 

Café Englen i Latinerkvarteret

 

Rød streg

Løves Bog- & Vincafé – et kulturelt åndehul

Dette er et fantastisk sted til at drikke en god kop kaffe, læse en god bog eller få lidt at spise. Udover at være en café, der sælger mad og drikke, er Løves Bog- & Vincafé, også en boghandel, der sælger nye bøger. Det er også en vinbar, der har mere end 130 forskellige og ikke mindst egen importerede vine fra hele Europa. Dette gør, stedet til noget helt unikt. Det bedste ved det hele er, at man føler sig hjemme, det minut man træder ind ad døren. De rolige omgivelser gør stedet optimalt, til en dag ved computeren.

 

Løves Bog- & Vincafé

Nørregade 32
8000 Aarhus C
Website: 

Løve's Bog- og Vincafé i Århus

 

Rød streg

Forlæns & Baglæns – en uhøjtidelig atmosfære

En café/restaurant i uformelle omgivelser. Atmosfæren er anderledes og farverig – et sted, man ikke kan undgå at komme i godt humør af. Stedet bærer også præg af en lidt sydlig stemning, hvor man sidder tæt. Det er derfor ikke det mest optimale sted, til at sidde og arbejde. Derimod et sted, man tager hen med venner eller familie. De serverer tapas, lækre cocktails og kager fra formiddag til sen aften.

 

Forlæns & Baglæns

Jægergårdsgade 23
8000 Aarhus C
Website: 

Forlæns-&-Baglæns-i-Jægergårdsgade

 

Rød streg

Globen Flakket – stedet der ikke flakker

Det bedste ved Globen Flakket er betjeningen, som altid er smilende og effektiv. Man skal aldrig vente længe, selvom der altid er rigtig mange på besøg. Man føler sig velkommen her. Atmosfæren er hyggelig. Man kan snakke, selv om der altid er mange mennesker. Menukortet har lidt for alle. Gode kager, morgenmad og brunch – og lækre a la carte retter. Et sted, hvor alle er velkomne.

 

Globen Flakket

Åboulevarden 18
8000 Aarhus C
Website:

Globen Flakket ved åen i Århus

 

Rød streg

Café Fika – her kan du opleve økologi på højt plan

En økologisk café, hvor alt er hjemmelavet, samtidig har cafeen, som de første i Aarhus fået det økologiske spisemærke i guld.  ”Fika” er det svenske ord for  kaffepause eller et lille afbræk fra hverdagen. Café Fika er både en butik og café og har derfor ikke så mange pladser, men det giver den, en rigtig hyggelig atmosfære. Der er masser at vælge mellem, på menukortet – bl.a. flere forskellige salater, smoothies og ikke mindst god kaffe.

 

Café Fika

Jægergårdsgade 47
8000 Aarhus C
Website: 

Fika i Jægergårdsgade

 

Rød streg

 

Guide Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev