Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Af Freja Dumont

Smørrebrød er ikke blevet en af Danmarks nationalretter for ingenting.

Højtbelagt rugbrød har nemlig gennemgået en regulær renæssance og de farverige rugbrødsmadder er mere moderne og populære end nogensinde.

i Aarhus finder du alt fra de klassiske stykker med æg og rejer til de mere nytænkte udgaver med friteret blomkål og broccoli.

Vi har været på rundtur i Aarhus for at finde nogle af de bedste smørrebrødssteder i byen.

Velbekomme.

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Kohalen 

Restaurant Kohalen, som ligger ved slagtehuset for enden af Jægergårdsgade, er med sine mere end 100 år på bagen én af de ældste og mest legendariske restauranter i Aarhus.

Maden er dansk og lavet efter traditionelle opskrifter, som vi alle kender og har et forhold til.

Derfor har Kohalen naturligvis også alverdens smørrebrød på menuen til frokost lige fra sild og fiskefilet til roastbeef og rullepølse.

Vælger du et uspecificeret stykke Luksus Smørrebrød koster det 98 kr. og for et specificeret er der et tillæg på 10 kr.

Hvor: Jægergårdsgade 164A, 8000 Aarhus C

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Kalas 

Hos Kalas på Jægergårdsgade byder de på tarteletter, stegt flæsk, bøf bearnaise – og selvfølgelig også smørrebrød,

Det er virkelig til at smage, at den ene af stedets tre ejere, Rasmus Nielsen, har en fortid hos legendariske Restaurant Kohalen, hvor han i 16 år arbejdede som køkkenchef.

Han har taget al sin viden og erfaring med i køkkenet hos Kalas, og det kommer i den grad til udtryk, når man går ombord i de danske retter.

På menuen finder du både de klassiske stykker med æg og rejer og rødspættefilet, mens der også er nytænkte stykker med friteret blomkål og broccoli samt roastbeef med spejlæg.

Vi er personligt helt vilde med stedets hønsesalat med sprødt kyllingeskind, som du næsten skal prøve, hvis du lægger vejen forbi Kalas.

Hvor: Jægergårdsgade 77, 8000 Aarhus

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Rådhus Kafeen 

På hjørnet af Sønder Allé og Hans Hartvig Seedorffs Stræde ligger Raadhuus Kafeen – et af byens ældste spisesteder, som har serveret klassiske danske retter siden 1928.

Med sin placering tæt ved Aarhus Rådhus har cafeen med årene oplevet en ikke ubetydelig tilgang af politikere og embedsmænd, som har diskuteret politiske anliggender over et stykke solidt, dansk smørrebrød.

Frokostkortet byder på smørrebrød med alt fra røget ål til ribbenssteg.

Vi gik med sidstnævnte – og vi skal lige love for, at du får noget for de 92 kr., som retten koster. Vi fik her serveret to kæmpestore stykker steg med to skiver rugbrød, syltet rødløg og agurker.

Vi prøvede også kokkens valg, hvor du får tre uspecificerede stykker smørrebrød for 148 kr.

Her var vi heldige at få favoritterne med æg og rejer, rødspættefilet og roastbeef.

Og vi må bare sige, at du får ekstremt meget – og lækkert – smørrebrød for pengene hos Rådhus Kafeen.

Hvor: Sønder Allé 3, 8000 Aarhus

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Klokken 

Midt i Aarhus, i de legendariske gamle La Belle-lokaler, ligger Restaurant Klokken.

Bag den smukke træhoveddør gemmer sig en en perle af en restaurant, og i køkkenet kokkereres traditionel dansk mad med et lille twist.

Stedet byder bl.a. på alle de klassiske stykker smørrebrød, men på menukortet finder du også nytænkte stykker med Bøf Bearnaise og avocado.

Du kan smage på alle dine favoritter fra kortet og få smørrebrød ad libitum for 299 kroner hos Klokken.

Hvor: Mindegade 6, 8000 Aarhus

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Frederikshøj anx 

Anx er en af Danmarks bedste smørrebrødsrestauranter med stjernekok Wassim Hallal i spidsen sammen med med Samia Lindschov Hansen.

Anx byder på nyfortolkninger af klassiske, danske frokostanretninger – i naturlig forlængelse af Restaurant Frederikshøjs stolte traditioner.

Der er respekt for traditionerne samtidig med, at smørrebrødet er krydret med overraskelser og lavet på nogle af de bedste råvarer, der kan opdrives.

Smørrebrødet er uden tvivl det store trækplaster, men du finder også andre frokostfavoritter med respekt for traditionerne og en skefuld nytænkning på toppen lige fra fiskefileter paneret til perfektion til sprængfyldte, sprøde tarteletter.

Du kan også få smørrebrød ud af huset – her koster 3 stk. uspecificeret smørrebrød 350 kr.

6 gode steder: Her skal du spise smørrebrød i Aarhus

Skovmøllen

Skovmøllen i Moesgaard Skov har været et vartegn i Aarhus i 200 år.

I anledning af jubilæet har stedets tre ejere, Jens Holm Møller, Ann Cathrine Lebech Hoe og Thomas Lebech Hoe, udvidet Skovmøllens traditionelle koncept til en ny restaurant ved Aarhus Ø.

Hos Skovmøllen har de en stor kærlighed til den danske madtradition, og du kan derfor også nyde et godt stykke dansk smørrebrød hos begge restauranter.

Vi var ret så begejstrede for stykket med ‘Jordskokker i variation’, da vi besøgte stedet.

Her får du serveret et hjemmebagt stykke rugbrød fra stedets eget bageri fyldt med bagte, syltede og friterede jordskokker. Toppet med trøffelmayo og grønt. Mums, siger vi bare.

Du går bestemt heller ikke galt i byen med Skovmøllens Hønsesalat med peberbacon fra Nr. Søby, estragon og æble.

Hvor: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg og Irma Pedersens Gade 180C, 8000 Aarhus C

Del artikel

Andre læser også